Børn er selvstændige aktører med værdi i sig selv. Deres perspektiver skal inddrages, da det styrker trivsel, udvikling og lige muligheder.
Familieretshuset ser barnets udvikling som et samspil mellem medfødte forudsætninger og relationer, hvor tidlige omsorgspersoner er særligt afgørende.
Børn har særlig viden om eget liv og perspektiv. De voksne skal lytte, indleve sig og støtte barnet i at forstå sig selv.
Børn har brug for voksne, der både tager ansvar og sætter rammer – og samtidig lytter, inddrager og giver barnet passende indflydelse.
Anerkendelse og inddragelse styrker børns trivsel, selvværd og handlekraft og er en grundlæggende rettighed med stor betydning for deres udvikling.
Alle børn skal kunne inddrages og høres på deres egne præmisser. Det kræver forskellige tilgange, så også sårbare børn får lige muligheder for at blive forstået.