Beregnerne giver dig et fingerpeg om, hvorvidt Familieretshuset kan fastsætte bidrag, og hvad bidraget i så fald kan blive.
Familieretshuset kan nå frem til et andet resultat end beregneren. Det sker typisk, fordi vi opgør din indkomst anderledes end det, du har tastet ind – f.eks. hvis du ikke har medregnet overarbejdsbetaling, feriepenge, renteindtægter eller skattemæssige resultater for virksomheder og selskaber. Der kan også være andre forhold, beregneren ikke tager højde for. I særlige tilfælde kan bidraget desuden fastsættes lavere. Har du udenlandsk indkomst med lavere skat end i Danmark – herunder skattefri indkomst eller DIS-indkomst – gælder der en særlig omregning.
Børnebidragsberegneren giver dig et fingerpeg om, hvilket børnebidrag Familieretshuset kan fastsætte.
Inden vi ser på størrelsen af bidraget, vurderer vi, om der overhovedet er grundlag for at fastsætte et. Herunder kan du se, hvilke regler der gælder alt efter samværets omfang.
| Deleordning (7/7 eller 8/6-ordning) | Ikke deleordning (9/5, 10/4 eller lignende ordning) |
| Udgangspunkt: Begge forældrene opfylder deres forsørgelsespligt hver især. Der er derfor normalt ikke grundlag for at fastsætte børnebidrag, medmindre den anden forældre ikke deltager i den daglige forsørgelse af barnet. | Udgangspunkt: Samværsforælderen opfylder ikke sin forsørgelsespligt. Der er derfor normalt grundlag for at fastsætte børnebidrag. |
Vejledende beregning baseret på Familieretshusets retningslinjer
Alle børn bidragsbetaler har forsørgelsespligt overfor, inkl. det barn der søges om uddannelsesbidrag til.
Indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte m.v.
Inkl. SU, børnepension og alle øvrige indtægter. Vælg "Under 6.000 kr./md." hvis barnet ingen eller kun lav indkomst har.
Kender du ikke alle oplysninger, eller ønsker du blot at søge direkte?
