Når der er brud i familien, kan der opstå konflikter i samarbejdet. Familieretshuset tilbyder derfor konfliktmægling, som kan hjælpe jer med at finde løsninger, der fungerer for jer begge som forældre. I kan søge om konfliktmægling, uanset om I har en sag i Familieretshuset eller ej.
Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig samtale. Her hjælper en neutral mægler jer med at finde fælles løsninger på jeres konflikter.
Hvis I ønsker hjælp til at håndtere uenigheder til gavn for jeres barn, kan konfliktmægling være en god løsning. Her kan I:
Tilbuddet er for forældre, der oplever konflikter efter et brud. Begge forældre skal deltage, men I behøver ikke have en sag i Familieretshuset for at søge om tilbuddet. Det vigtigste er, at I er klar til at lytte til hinanden og fortælle, hvordan I oplever situationen.
Konfliktmæglingen foregår i Familieretshuset og varer 3 timer. Det er frivilligt at deltage, men mødet kan kun gennemføres, hvis I begge deltager. I bestemmer selv, hvad der skal tales om. Samtalen ledes af en neutral mægler fra Familieretshuset, som guider jer gennem forløbet.
Under mødet: