Børn har brug for voksne, der både tager ansvar og sætter rammer – og samtidig lytter, inddrager og giver barnet passende indflydelse.
Familieretshusets syn på, hvad børn har brug for i relation til deres omsorgspersoner indebærer et dobbeltrettet blik. På den ene side har børn brug for, at deres omsorgspersoner tager ansvar for dem og sikrer tilstrækkeligt gode udviklingsbetingelser. Der er her tale om en asymmetrisk relation med omsorgspersonerne som de ansvarlige. Og på den anden side er børn aktører i eget liv. Børn tager ikke passivt imod de påvirkninger, de får, men går aktivt ind i relationer og i formningen af samspil, relationer og eget liv mere generelt. Børn besidder vigtig viden om eget liv, som har betydning for omsorgspersonernes opgave med at sikre gode livs- og udviklingsbetingelser for barnet.
Baumrinds forskning i opddragelsesstile viser betydningen af, at børn bliver mødt af deres omsorgspersoner med et dobbeltrettet blik, hvor omsorgspersonerne både er rammesættende, regulerende og ansvarlig for relationen – og at de samtidig ser, møder og lytter til barnet (Baumrind, 1989).
Baumrinds forskning i opdragelsesstile viser, at den opdragelsesstil, som har tættest sammenhæng med, at barnet udvikler gode kompetencer, er den opdragelsesstil, som Baumrind kalder ”den autoritative” (Baumrind som gennemgået af Sommer, 2004). Det er en opdragelsesstil, hvor den voksne både stiller krav til og er responsiv over for barnet, hvor både den voksne og barnet ses som aktører, og hvor barnet får afstemt indflydelse på eget hverdagsliv.
På tværs af nationale og kulturelle sammenhænge viser alle kendte studier, at børn mødt med en autoritativ opdragelsesstil har større selvtillid, prosocial adfærd, selvkontrol og positiv tilgang til livet end børn med eftergivende forældre – og i særlig grad bedre end børn med autoritære forældre. Disse positive personlighedstræk betyder, at børn med autoritative forældre gennemsnitligt klarer sig bedre i skolen, rapporterer om mindre depression og angst og er mindre tilbøjelige til antisocial adfærd som kriminalitet og brug af stoffer (Vive, 2018).
Baumrinds forskning viser således betydningen af, at voksne i relation til barnet har en dobbelt tilgang, hvor der både lyttes og tages hensyn til barnet, samtidig med at den voksne tager ansvar og er rammesættende med afstemt hensyntagen til barnets perspektiv.
Omvendt fandt Baumrind, at den eftergivende opdragelsesstil, hvor barnet i udstrakt grad selv får lov til at bestemme, og hvor barnets ønsker kommer før de voksnes ønsker, var knyttet til en række vanskeligheder hos barnet. Imens den autoritære opdragelsesstil, hvor forældrene ikke lytter til og inddrager barnet, forbundet med iagttagelsen af visse psykologiske og sociale udfordringer for børnene gennem deres udvikling.
