Hvis du vil sø­ge om bør­ne­bi­drag

Du kan søge Familieretshuset om at få fastsat børnebidraget, hvis den ene ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Det vil typisk være den forælder, der ikke bor sammen med barnet.

Læs mere

Når Familieretshuset afgør, om betaler opfylder sin forsørgelsespligt, er der flere ting, der spiller ind. Vi ser blandt andet på, om betaleren betaler for nogle af de ting, som barnet har brug for i sin dagligdag, og hvor meget barnet opholder sig hos hver af jer.

Hvis I som forældre ikke bor sammen, kan den, som barnet ikke bor hos, opfylde sin pligt til at forsørge barnet ved enten at betale børnebidrag eller ved at betale for nogle af de ting, som barnet har brug for i sin dagligdag. Det kan fx være betaling af skole- og pasningsudgifter, tøj og sko, fritidsaktiviteter, lommepenge, mobilabonnement, receptpligtig medicin og lignende.

Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, og I begge opfylder jeres forsørgelsespligt, fastsætter Familieretshuset som udgangspunkt ikke bidrag. Hvis barnet kun overnatter fire til fem gange hos den ene forælder over en 14-dages periode, vil vi normalt fastsætte børnebidrag. Den forælder, som har barnet hos sig fem dage eller færre over en 14-dages periode, opfylder som udgangspunkt ikke sin forsørgelsespligt.

Hvis den forælder, der ikke har barnet hos sig, betaler børnebidrag, har han eller hun ikke pligt til at betale andre udgifter, ud over udgifter i forbindelse med samvær.

Efter forældreansvarsloven skal bopælsforælderen drage omsorg for barnet og træffe beslutninger om barnets personlige forhold. Det betyder bl.a., at en bopælsforælder, der modtager bidrag, skal sørge for, at barnet har tilstrækkeligt tøj, som passer til årstiden, med til samværet.

Den forælder, der betaler bidrag kan ikke påtvinge bopælsforælderen en udgift som ikke er nødvendig til barnets daglige løbende forsørgelse. Dette betyder i praksis, at hvis det fx alene er denne forælder, der mener at børnene skal gå til en bestemt fritidsaktivitet eller deltage i en rejse eller anden særlig begivenhed kan udgifter i den anledning ikke påtvinges bopælsforælderen. I så tilfælde må den forælder, der betaler bidrag selv afholde udgifterne.

Det er forældrenes fælles ansvar selv at aftale en kommunikationsform, der kan afhjælpe problemer vedrørende manglende og passende tøj til samværet.

Det er også forældrenes fælles ansvar at finde ud af, hvilke udgifter kan betragtes som værende forbundet med samværet. Familieretshuset kan ikke tage stilling til, om konkrete udgifter kan anses for at være forbundet med samværet.

Vi regner fra den dag, den bidragsudløsende begivenhed sker. Det kan eksempelvis være den dag, en person som ikke er forælder til barnet, overtager forsørgelsen af barnet. Det forudsætter, at personen enten har forældremyndigheden eller har barnet lovligt i pleje.

Modtager Familieretshuset din ansøgning om fastsættelse af børnebidrag senest to måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsættes børnebidraget fra den dato.

Hvis du ansøger senere end to måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsættes bidraget fra den dato, vi modtager ansøgningens i Familieretshuset.

Hvis I ikke kan blive enige om børnebidragets størrelse, kan den, som skal modtage børnebidraget, søge Familieretshuset om at afgøre, hvor stort børnebidraget skal være. Vi anvender nogle retningslinjer, når vi fastsætter beløbets størrelse. Dem kan du læse mere om her.

Når vi fastsætter et bidrag, der er større end normalbidraget, vil bidraget altid udgøre normalbidraget + en procentsats af normalbidragets grundbeløb.

Et børnebidrag fastsættes med månedsvis forfald forud.

Betalers indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som betaler har bestemmende indflydelse over. Det gælder også selskaber, som betaler indirekte ejer via andre selskaber.

Der gælder særlige regler, hvis betaler har en skattefri indkomst.

Når et barn flytter fra den ene forælder til den anden, vil bidraget bortfalde fra første betalingsdag efter flytningen. Det gælder også, selvom ansøgningen om bortfald indsendes efter dette tidspunkt. Baggrunden for reglen er, at den forælder, der har haft barnet boende, efter flytningen ikke længere forsørger barnet i hjemmet. Derfor kan denne forælder heller ikke have en berettiget forventning om fortsat at modtage bidrag til barnet.

Flytter barnet på bidragets betalingsdag, eksempelvis den 1. i måneden, bortfalder bidraget som udgangspunkt fra den næste betalingsdag. Kun hvis der er helt særlige omstændigheder, kan bidraget efter en konkret vurdering bortfalde fra den betalingsdag, der er sammenfaldende med flyttedatoen.

Det er ikke et krav, at adressen er ændret i CPR.

Det klare udgangspunkt er, at der ikke kan fastsættes børnebidrag eller ske forhøjelse af et bidrag alene på grund af et barns efterskoleophold. Det afhænger derfor af en konkret vurdering.

Vi kan oplyse, at hvis barnet kun er hjemme i weekenderne, og i den resterende tid opholder sig på efterskolen, er udgangspunktet, at der ikke er tale om en deleordning eller en tilnærmelsesvis deleordning (7-7 eller 8-6-ordning). Dette gælder også, selvom barnet er hver anden weekend hos bidragsbetaleren og hver anden weekend hos bidragsmodtageren.

Udgangspunktet er derfor, at bidragsbetaleren ikke opfylder sin forsørgelsespligt over for barnet på grund af samværets omfang. Dette gælder også, selvom bidragsbetaleren afholder udgifter til barnets forsørgelse.

Hvis begge betaler efterskoleopholdet, vil det være en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Børnebidraget ophører automatisk ved barnets 18. år. Hvis barnet er under uddannelse, kan der eventuelt fastsættes uddannelsesbidrag indtil barnets 24. år.