To drenge ligger på græs med bold og misser med øjnene

Om an­svar for tøj un­der samvær

Når I som forældre ikke bor sammen, skal I hver især deltage i forsørgelsesopgaven. Reglerne om fordeling af pligten til at sørge for tøj og sko, lommepenge osv. fremgår af reglerne om børnebidrag. Her finde du en kort beskrivelse af opgavens fordeling.

Hvis I som forældre ikke bor sammen, kan den, som barnet ikke bor hos, opfylde sin pligt til at forsørge barnet ved enten at betale børnebidrag eller ved at betale for nogle af de ting, som barnet har brug for i sin dagligdag. Det kan fx være betaling af skole- og pasningsudgifter, tøj og sko, fritidsaktiviteter, lommepenge, mobilabonnement, receptpligtig medicin og lignende.

Efter forældreansvarsloven skal bopælsforælderen drage omsorg for barnet og træffe beslutninger om barnets personlige forhold. Det betyder bl.a., at en bopælsforælder, der modtager bidrag, skal sørge for, at barnet har tilstrækkeligt tøj, som passer til årstiden, med til samværet.
Vi kan ligeledes oplyse, at det er forældrenes eget ansvar selv at aftale en kommunikationsform, der kan afhjælpe problemer vedrørende manglende og passende tøj til samværet.

Det er også forældrenes fælles ansvar at finde ud af, hvilke udgifter kan betragtes som værende forbundet med samværet. Familieretshuset kan ikke tage stilling til, om konkrete udgifter kan anses for at være forbundet med samværet.

Om at søge børnebidrag..

Hvis du vil sø­ge om bør­ne­bi­drag

Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen. Forældre har nemlig pligt til at forsørge deres børn, uanset om de bor sammen med barnet eller ej. Find også oplysninger om "tøj til samvær".