Sådan forløber familieretlig udredning

Komplekse familieretlige sager behandles altid tværfagligt

De komplekse sager og risikofaktorer

I de mere komplekse sager, også kaldet en familieretlig udredning, er der tale om sager med en eller flere af følgende risikofaktorer til stede hos den ene eller begge forældre: 

  • højt konfliktniveau (fx chikane eller forældrefremmedgørelse) 
  • vold (fysisk, psykisk eller seksuelle overgreb)
  • misbrug af rusmidler og/eller medicin
  • psykisk sygdom 
  • kriminalitet
  • chikane
  • eller hvis familien allerede har en sag i kommunen, som fx omfatter en afdækning eller udredning jf. §§ 19-20 eller lign.  

Derudover kan Familieretshuset også vurdere, at en sag er kompleks, hvis der er tale om risikofaktorer hos samlever eller ægtefælle til en eller begge forældre til barnet. Her har vi fokus på, hvordan forældrene til barnet er i stand til at skærme barnet for ægtefælles/samlevers risikofaktorer. 

Deling af oplysninger med andre myndigheder

I sager om familieretlig udredning kan Familieretshuset uden samtykke indhente udtalelser fra kommunale myndigheder, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner, politiet og anklagemyndigheden. Udtalelserne kan dreje sig om private forhold om barnets og forældrenes personlige og familiemæssige forhold.  

Sådan foregår møderne om familieretlig udredning  

Familieretshuset indkalder forældre og evt. kommunen til familieretlig udredning hurtigst muligt og helst indenfor 10 hverdage efter modtagelse af sagen. Vi tilbyder en kontaktperson til barnet og orienterer forældrene om det skriftligt. Barnets kontaktperson er en børnesagkyndig rådgiver. Læs mere om barnets kontaktperson

Tværfaglige teams og en fast model for møderne

I de familieretlige sager er der altid både en eller flere børnesagkyndige og jurister, som arbejder med sagen. Dette tværfaglige team arbejder systematisk og helhedsorienteret og tager bl.a. udgangspunkt i en model, som sikrer, at de kommer grundigt igennem sagen. Modellen er inddelt i 6 faser, som består af: forberedelse, introduktion, belysning af sagen, afklaring, afrunding og efterbearbejdning. Fase 1-4 er de faser, som det tværfaglige team gennemgår under selve mødet med forældrene.   

  • Forberedelse: Læse akter i sagen og drøfte sagen i teamet. 

  • Fase 1: Introduktion

    Formålet er at etablere en samarbejdsrelation og sætte rammen for mødet. Her aftaler det tværfaglige team hvem der gør hvad på mødet, og hvordan de bedst kan skabe et trygt rum for forældrene. 

  • Fase 2: Belysning af sagen

    Her tager vi udgangspunkt i ansøgningen. Hvad ønsker de hver især? Hvad er de bekymrede for? Hvad er begrundelserne for deres ønsker? Alt sammen med henblik på at belyse sagen tilstrækkeligt og folde begge forældres perspektiver ud. Til dette tager vi ofte udgangspunkt i vores omsorgsmodel. Undervejs i mødet kan det være relevant at skifte til en position der er mere krise- og konflikthåndterende, fx hvis en forælder bliver berørt eller frustreret. Det er tidligst i denne fase, at vi begynder at være rådgivende, da det er vigtigt, at forældrene først føler sig hørt, og at sagen er tilstrækkeligt belyst. Vi holder ofte en pause efter fase 2.    

  • Fase 3: Afklaring i forhold til hvad vi gør herfra

    Hvis der mangler oplysninger i sagen, spørger vi ind til det. Vi spørger også om forældrene har yderligere spørgsmål og taler ofte om indholdet i børnesamtalen (børnenotatet). Hvis det undervejs er blevet tydeligt, at sagen skal omvisiteres til en sag om familiemægling, orienterer om det. Fasen sluttes af med at lave aftaler om processen herfra, det kan fx være en midlertidig afgørelse, eller at sagen sendes videre til Familieretten. I denne fase rådgiver og vejleder vi forældrene.    

  • Fase 4: Afrunding

    Her gennemgår vi de aftaler, som vi har aftalt og gennemgår mødenotatet i korte træk. Forældrene skal ikke godkende mødenotatet, men de orienteres om de vigtigste punkter. Hvis vi fx har aftalt samvær med barnet på mødet, så gentager vi aftalen. Det er også her, at vi fortæller om det videre forløb herfra, så begge forældre ved, hvad der kommer til at ske.  

  • Efterbearbejdning: Mødet drøftes nærmere i det tværfaglige team, der skrives notat og evt. en juridisk afgørelse.  

Læs mere om familieretlig udredning og om hvordan møderne foregår ud – set fra et forældreperspektiv: Familieretlig udredning

Separate møder

I de tilfælde hvor der er vold eller mistanke om vold (fysisk, psykisk eller seksuelle overgreb) udøvet af den ene forælder mod den anden forælder eller barnet, skal mødet med forældrene holdes separat. Med mindre at den part som volden er blevet udøvet imod, er indforstået med et fælles møde med den anden forælder. Det er Familieretshusets pligt at oplyse forældrene om, at de har ret til separate møder, når der er tale om vold eller mistanke om vold – sådan at de træffer valget om et fælles eller separat møde på et oplyst grundlag. Da vi har notatpligt, får begge forældre af vide, hvad den anden har sagt på det/de separate møder.