Familiedynamikker

Det kan have negative konsekvenser for børn, når forældre er i konflikt. Når forældre er i konflikt, kan det fx betyde, at barnet oplever ikke at kunne elske den ene forælder uden at svigte den anden forælder. Det kan blive en ubærlig situation. Nogle børn rykker tæt på den ene forælder og undgår den anden forælder som en strategi til at trække sig ud af forældrenes konflikt.

Hvis den ene forælder før samlivsbruddet har været begrænset involveret i omsorgen for barnet, eller ikke stabilt har kunnet tage ansvar for at yde omsorg for barnet, kan den anden forælder have brug for at vide, at barnet har det godt, når barnet skal på samvær. Hvis kommunikationen mellem forældrene bryder sammen, kan der opstå risiko for kontaktbrud.

Børn kan opleve, at den ene forælder er mere omsorgsfuld og lydhør, imens den anden forælder er mere ramme- og kravsættende. Når forskelle i forældrenes tilgange til barnet bliver store ,og der sker en polarisering af forældrestile, kan det betyde, at barnet ikke får dækket sine behov hos hverken den ene eller anden forælder. Det kan også betyde, at barnet vil foretrække det ene hjem over det andet.

Børn kan udtrykke ønske om mindre samvær, uden at det har noget at gøre, med den forælder, de ønsker mindre samvær med. Børn kan fx udtrykke ønske om mindre samvær, når samværsordningen ikke understøtter barnet i det, der er vigtigt i barnet hverdagsliv.

Risikofaktorer og sårbarheder hos forældre, fx psykisk lidelse, psykopatologi og misbrug, kan påvirke forældres kapacitet til at drage relevant omsorg for barnet, og det kan have betydning for, hvordan forælderen kan samarbejde om - og til barnets bedste.

Vold i familien påvirker børn - også når volden ikke er direkte rettet mod barnet. Når et barn afviser en forælder, kan det være udtryk for, at voldepisoder eller voldsdynamikker i familien påvirker barnets mulighed for at opleve tryghed.