Devaluerende adfærd

Devaluerende adfærd er, når en forælder signalerer, at den anden forælder ikke er god for barnet. Det kan påvirke barnets selvopfattelse negativt, og kan i nogle tilfælde bidrage til at barnet distancerer sig fra den anden forælder. Devaluerende adfærd er dog sjældent den eneste årsag til afvisning.

Undersøgelser viser, at:

  • Devaluerende adfærd har mange negative konsekvenser for børn, der kan vare ved ind i voksenlivet. Det kan bl.a. påvirke børns selvopfattelse negativt (Baker & Ben-Ami, 2011; Rowen & Emery, 2018)

 

  • Devaluerende adfærd er almindeligt forekommende i højkonflikte skilsmisser (Rowen & Emery, 2018; Bernet, 2020). Begge forældre udøver ofte devaluerende adfærd, men der kan være forskel på hvor hyppigt (Johnston, 2005; Rowen & Emery, 2018)

 

  • Devaluerende adfærd kan i nogle tilfælde medvirke til, at barnet afviser den ene forælder. Devaluerende adfærd kan sjældent alene forklare, at et barn afviser den ene forælder, og devaluerende adfærd er ikke altid involveret, når et barn afviser den ene forælder (Johnston, 2005)

 

  • Devaluerende adfærd kan have negative konsekvenser for barnets relation til begge sine forældre. Børn, der har oplevet devaluerende adfærd, rapporterer senere i livet at føle sig mindre tæt med begge forældre, når man sammenligner med børn, der ikke har oplevet devaluerende adfærd (Rowen & Emery, 2018)

 

  • Devaluerende adfærd kan have en boomerang effekt: Børn, der har oplevet devaluerende adfærd, rapporter senere i livet oftere at føle sig mindst tæt med den forælder, der hyppigst har udøvet devaluerende adfærd (Rowen & Emery, 2018).