Manglende støtte til at løse konflikter

Børn orienterer sig mod deres trygge omsorgspersoner for at vurdere, om det er trygt at udforske verden omkring dem, samt om det er trygt at indgå i relationer til andre (Rygaard & Rasmussen, 2021). Når den forælder, barnet orienterer sig imod, ikke aktivt støtter barnets relation til den anden forælder, kan det derfor være en medvirkende årsag til, at der opstår kontaktproblemer i relationen mellem barnet og den anden forælder. 

Som tryg omsorgsperson for barnet er det ikke tilstrækkeligt at agere neutralt i forhold til at støtte barnets relation til den anden forælder. En udeblivende betryggelse af barnet kan forstærke begyndende utryghed, eller de negative følelser barnet kan opleve i relation til den anden forælder.

En aktivt støtte af barnets relation til den anden forælde kan fx være ved at vise barnet, at det er trygt at skulle på samvær ved selv at udstråle og signalere ro og tryghed. Eller det kan være mere eksplicit, fx ved at forsikre barnet om, at den anden forælder tænker på barnet, når de ikke er sammen, eller ved at udtrykke forventning om, at det bliver rart for barnet at være sammen med den anden forælder.

Når en forælder ikke aktivt formår at støtte op om barnets relation til den anden forælder, kan det være vigtigt at forstå, hvad der ligger til grund for dette.

• Det kan handle om, at forælderen mangler tillid til den anden forælder, fx hvis denne forælder ikke i væsentligt omfang tidligere har været engageret i omsorgen for barnet, eller hvis forælderen har haft svigt i omsorgen for barnet fx i perioder med misbrug. Selvom disse svigt ikke længere er aktuelle, kan de fortsat påvirke den anden forælders tillid til, at forælderen kan varetage omsorgen for barnet

• Det kan handle om, at forælderen selv har negative følelser rettet mod den anden forælder. Måske formår forælderen lige netop at hæmme egne negative udbrud om den anden forælder, men formår omvendt ikke aktivt at støtte barnet i at opleve, at den anden forælder er vigtig for barnet og elsker barnet

• Forælderen kan måske tænke, at det er barnet selv, der har en negativ opfattelse af den anden forælder, og at forælderen ikke har bidraget til dette. Forælderen vil da underkende den betydning, det har, når forælderen, som barnets trygge omsorgsperson, undlader at korrigere barnets forvrængede eller unuancerede opfattelser af den anden forælder, og undlader at opfordre til forsoning.

• Det kan også handle om, at forælderen kan spejle sig i barnets negative følelser mod den anden forælder, og belønner barnets negative udbrud mod denne forælder ved at respondere med særlig varme og omsorg over for barnet. Det kan give barnet en oplevelse af, at forælderens kærlighed er mere tilgængelig, når barnet aktivt tager afstand til den anden forælder og dermed forstærke barnets negative syn på den anden forælder (Fidler & Bala, 2010).

• Det kan også handle om, at forælderen mere generelt har vanskeligt ved at agere tryg base for barnet på grund af egen utryghed eller ængstelige væren i verden. Når der opstår utryghed eller konflikt i barnets relation til den anden forælder, vil barnets uro og utryghed vække og forstærke lignende følelser i forælderen. Og forælderen vil da have vanskeligt ved at støtte barnet tilstrækkeligt, da det kræver, at forælderen både kan kompensere for sin egen utryghed og ængstelighed og samtidig være i stand til at signalere ro og tryghed til barnet.

Se litteraturlisten for kontaktbrud og forældrefremmedgørelse