Det er rigtigt, at kendskab til en sag er defineret med tidsgrænsen på 1 år. Også at anbringelsessager genbehandles indenfor et år. Vi anerkender, at sagerne nogle gange kan være pålagt større mængder tillægsmateriale, men også, at der andre gange er et mindre tillæg til sagen ved genbehandling.
Sagerne er forskellige, også i forhold til hvordan sagerne forberedes og "pakkes" i kommunerne. Af den grund har vi, på baggrund af data fra 2024, lagt en ramme der tilgodeser, at I får et rimeligt honorar, når man ser hen over et år og de fire års udpegningsperiode. Derfor vil I kunne opleve at enkelte sager er honoreret lidt i underkanten, mens andre sager er honoreret lidt over det faktuelle timeforbrug.