Der foretages en reduktion på 2 timer for et barns sag, hvis sagkyndig har et tidligere kendskab til familien og pågældende barns sag indenfor samme år og evt. med samme sagstype. Det vil sige, at ved genbehandling af ét barn, modtager den sagkyndige fuldt honorar efter sagstype fratrukket to timer.
Ved genbehandling af søskendebørn på samme møde med samme sagstype som første barn, modtager den sagkyndige fuldt honorar for det første barn fratrukket to timer samt to timer for hvert efterfølgende søskendebarn, der genbehandles på mødet.
Hvis sagen genfremlægges efter at være blevet afvist, eller hvis udvalget tidligere ikke har kunne træffe afgørelse, og det fremlagte materiale i det væsentlige er uændret, karakteriseres det som en genbehandling, og honoreret følger derfor samme præmisser som ved genbehandlinger. Det tilsvarende gælder, hvis der rejses en ny sagstype vedrørende samme barn, men at materialet, der ligger til grund for den nye sag, ikke adskiller sig væsentligt fra tidligere sag.