Valg af botilbud uafklaret – værgen påberåber sig frit valg
Kommunen indstiller til, at en mand på 42 år med middelsvær mental retardering flyttes fra et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, hvor han har boet i ca. 14 år, til et botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105.
Det er uklart i indstillingen, om mandens værge i stedet ønsker manden optaget i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, som hans hidtidige botilbud også kan tilbyde. Værgen oplyser på Familieretshusets forespørgsel, at han ønsker at søge kommunen om bevilling af et længerevarende botilbud på det hidtidige sted i stedet for det indstillede tilbud.
Da kommunen nu skal tage stilling til værgens ansøgning om et andet tilbud, og valget af botilbud dermed ikke er endelig afklaret, trækker kommunen på Familieretshusets opfordring indstillingen tilbage.
Når valget af botilbud er endelig afklaret – eventuelt efter at kommunens visitationsafgørelse er efterprøvet af Ankestyrelsen – kan kommunen indstille til flytning uden samtykke på ny.
Vi vurderer derfor, at kvindens behov for hjælp kan dækkes i nuværende botilbud ved en betydelig øgning af støtten, og sådan at støtten ydes af personale med de relevante faglige kompetencer, så man i væsentlig højere grad kan forhindre, at hun udsætter selv sig for væsentlig personskade, herunder gribe ind, hvis hun udviser tegn på at være selvmordstruet. Vi vurderer, at den nødvendige indsats kan ske inden for rammerne af nuværende tilbuds aktuelle godkendelse.
Vi henviser samtidig til, at hensynet til kommunens udnyttelse af ressourcer og tilrettelæggelse af de sociale tilbud ikke er et lovligt kriterium at inddrage i vurderingen af, om flytning til et andet særligt botilbud uden samtykke kan ske. Der kan ikke lovligt ske en flytning uden samtykke, i tilfælde hvor problemet vil kunne afhjælpes med en øget og/eller ændret personalemæssig indsats.
Det fremgår i øvrigt af Tilbudsportalen, at målgruppen for det indstillede tilbud ikke adskiller sig væsentligt fra målgruppen for kvindens nuværende botilbud, ligesom der heller ikke er den store forskel i grundnormeringen i de to tilbud.
Kommunen indstiller efterfølgende på ny til en flytning, som godkendes. Målgruppen for kvindens hidtidige tilbud er nu ændret, så den stemmer overens med de reelle forhold i tilbuddet. Kvinden falder nu uden for målgruppen og kan ikke tilbydes den nødvendige støtte på stedet, hvilket indebærer en nærliggende risiko for, at hun udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade.
Optagelse i et andet botilbud er derfor absolut påkrævet for at sikre hende den nødvendige hjælp, ligesom det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
