Barnets trivsel afhænger af omsorgsmiljø og relationer. Risikofaktorer som sygdom, misbrug, vold og konflikter kan påvirke udviklingen negativt.
Ansvaret for at sikre barnets omsorg, tryghed og sikkerhed ligger hos barnets omsorgspersoner. Men omsorgsopgaven vil også ofte i nogen grad være udliciteret til andre arenaer, som barnet befinder sig i – f.eks. institution, skole, fritidsinteresser osv. Derudover kan barnet modtage omsorg i andre relationer, herunder i den bredere familie, venner osv.
Opgaven med at drage omsorg er pr. definition asymmetrisk: det er voksnes, og særligt forældrenes, opgave at yde omsorg for barnet og ikke omvendt. Børn er således tydeligt afhængige af de voksne, der har ansvar for dem.
I Familieretshuset bruges begrebet omsorgskapacitet til at forstå en forælders mulighed for at give deres børn det, de har brug for i omsorgsrelationen.
Med forståelsen af, at børn udvikler sig gennem de relationer, de indgår i, bliver det også vigtigt med en forståelse af hvilke forhold, der kan påvirke relationerne og dermed samspillet og samspillets kvalitet.
Børn har brug for voksne, der tager ansvar for at skabe rammer med omsorg, tryghed og sikkerhed. Derfor arbejder Familieretshuset med betydningen af risikofaktorer.
Risikofaktorerne kan være i form af problematisk brug af rusmidler og/eller tilstedeværelsen af psykisk sygdom i barnets nære relationer; det kan være fysisk og/eller psykisk vold mod barnet eller i barnets nære relationer; ligesom det kan være et vedvarende og højt konfliktniveau i barnets nære relationer.
Risikofaktorer er forhold hos én eller begge forældre, som øger sandsynligheden for, at et barn belastes, eller at barnets udviklingsbane påvirkes i en negativ retning, uden at man derved kan tale om deterministiske sammenhænge.
Tilstedeværelsen af én eller flere risikofaktorer har derfor ikke nødvendigvis indflydelse på forælderens omsorgskapacitet, men kan have det.
De tre risikofaktorer, som Familieretshuset behandler særskilt i faglige guidelines , er psykisk sygdom, misbrug af rusmidler og/eller medicin samt vold og overgreb. Disse tre risikofaktorer hører ifølge forskningen til blandt de mest alvorlige risikofaktorer (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017). Faktorer, som bør udløse forhøjet beredskab, fordi barnets udvikling kan påvirkes negativt, eller fordi barnets sikkerhed er i fare. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan være andre faktorer til stede i barnets liv, som kan påvirke barnets opvækstbetingelser.
• Psykisk sygdom: Familieretshusets forståelse af psykisk sygdom tager udgangspunkt i WHO’s definition, som lyder: En psykisk sygdom er generelt karakteriseret ved afvigende tanker, følelser, adfærdsmønstre og/eller forhold til andre. Psykisk sygdom dækker over et bredt spektrum af problemer med forskellige symptomer.
Psykisk sygdom kan påvirke forældre meget forskelligt og have meget forskellig betydning for forælderens muligheder for at opfylde barnets behov. Der vil derfor være forskel på, hvorvidt psykisk sygdom er en risikofaktor, som får betydning for barnets trivsel og udvikling og giver anledning til bekymring.
• Misbrug af rusmidler og/eller medicin: Ved misbrug forstås ikke kun afhængighed som defineret af eksempelvis Social- og Boligstyrelsen. Det forstås som problematisk brug af rusmidler, alkohol og/eller medicin, som betyder, at forældrenes kapacitet til at yde relevant omsorg og udviklingsstøtte til barnet er påvirket i en negativ retning og dermed har betydning for barnets sikkerhed, tryghed, udvikling og trivsel.
• Vold og overgreb: Når der i familien udspiller sig en voldsdynamik, har det en negativ betydning for barnets udvikling, tryghed, trivsel og sikkerhed. Voldsdynamik indebærer, at den fysiske eller psykiske vold påvirker relationerne i familien uafhængigt af, om der har været en enkeltstående episode af vold eller et mønster af vold, der strækker sig over tid. Vold og overgreb kan ligeledes være en bagvedliggende risikofaktor, når en forælders omsorgskapacitet eller evne til at samarbejde i forbindelse med samvær med barnet, bopæl og forældremyndighed er forringet.
• Konflikter i de nære relationer: Forskning har vist, at forældrenes indbyrdes konflikter kan få negative konsekvenser for barnet, idet det vil bringe barnet i en øget stress-tilstand (Dijk et al., 2021; Harold et al., 2016). Hvis konflikterne mellem forældrene er hyppige, intense og uafsluttede, kan det påvirke barnets oplevelse af følelsesmæssig sikkerhed og mulighed for effektivt at håndtere de følelser, det vækker i barnet (Dijk et al., 2021). Det kan medføre mere grundlæggende emotionelle og adfærdsmæssige problemer, både på kort og på langt sigt (Harold et al., 2016).
Familieretshusets fokus på disse risikofaktorer, afspejler vores grundlæggende forståelse af, at kvaliteten af barnets omsorgsmiljø har stor betydning for barnets udvikling og trivsel.
