Brev til borgere, der har en ansøgning på værgemålsområdet
Familieretshuset har sendt breve ud til borgere om forventede sagsbehandlingstider på sager om værgemål og fremtidsfuldmagter.
Baggrunden for at brevet sendes ud er, at Familieretshuset har oplevet en stigning i antal sager på værgemålsområdet i Familieretshuset, og det betyder desværre, at borgerne må vente ekstra længe på hjælp i øjeblikket.
I brevet beklager Familieretshuset, at borgerne endnu ikke har hørt fra Familieretshuset vedrørende deres sag og informerer om den forventede sagsbehandlingstid inden for deres sagstype.
Derudover kan man altid finde vores forventede sagsbehandlingstider på vores hjemmeside: https://familieretshuset.dk/om-familieretshuset/sagsbehandlingstider/sagsbehandlingstider-for-vaergemaal-og-fremtidsfuldmagter
Familieretshuset arbejder koncentreret på at nedbringe sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet. Der prioriteres løbende i indkomne sager, så de borgere, hvor en lang ventetid vil have den største konsekvens, får hjælp først.
Det kan ske, at du modtager et brev, hvor der står et andet navn end dit. Indholdet i brevet er korrekt og målrettet dig, men vi sender dig alligevel et nyt brev med dit navn på og beder dig slette det første brev. Det kan også ske, at du modtaget et brev, selvom din sag er afsluttet. Den afgørelse, du har modtaget, er gældende, og du kan se bort fra brevet. Vi beklager fejlen.