Bliv en del af Familieretshusets borgerpanel

Vil du være med til at gøre vores hjemmeside lettere at bruge? Deltag i borgerpanelet og del din mening.

Vi har oprettet et borgerpanel, hvor deltagerne kan dele deres oplevelser og give ærlig feedback på nye idéer og løsninger.

Din feedback giver os en værdifuld forståelse af, hvordan hjemmesiden bliver brugt, og hjælper os med at gøre det lettere at finde den information, du og andre har brug for.

Som deltager i borgerpanelet kan du blive inviteret til forskellige aktiviteter, hvor vi tester idéer og løsninger. Det kan fx være interviews om digitale vaner, brugervenlighedstests af nye funktioner eller korte online tests af konkrete dele af siden.

Hvordan tilmelder man sig?

Er du over 18 år og har lyst til at være med, kan du tilmelde dig her:

Du behøver hverken have haft en sag i Familieretshuset eller være særligt digital. Det vigtigste er, at du har lyst til at fortælle os, hvordan vores forskellige løsninger og ideer fungerer.