Har du lyst til at hjælpe os med at udvikle Familieretshusets tilbud og gøre det endnu nemmere at få den rette hjælp?
Når du er med i vores borgerpanel, hjælper du os med at teste idéer, løsninger og måder, vi møder familier på – så det bliver nemmere at få den rette hjælp, uanset om det handler om vores digitale tilbud, vores rådgivning eller vores sagsbehandling.
Hvis du er over 18 år, kan du deltage i borgerpanelet.
Vi vil gerne have input fra mange forskellige mennesker, så vi kan udvikle vores tilbud og indsatser, så de giver mening for så mange som muligt.
Du behøver derfor ikke have haft en sag i Familieretshuset eller have særlige forudsætninger – det vigtigste er, at du vil dele dine oplevelser og give din mening til kende om det, vi arbejder med og gerne vil blive bedre til.
Når du er en del af borgerpanelet, kan du blive inviteret til at deltage i forskellige aktiviteter, hvor vi tester og udvikler vores tilbud, løsninger og måder at møde familier på.
Det kan for eksempel være:
Aktiviteterne varierer, og du deltager kun, når det passer dig.
Som deltager i borgerpanelet er du med til at gøre Familieretshusets tilbud og indsatser bedre for andre borgere.
Din feedback hjælper os med at gøre det nemmere at finde vej, forstå mulighederne og få den rette hjælp – især i situationer, hvor mange har brug for klare svar og god støtte.
Hvis du lyst til at være med, kan du tilmelde dig lige her:
Når du tilmelder dig, kontakter vi dig, hvis vi får brug for din hjælp i forbindelse med tests eller interviews.
For at framelde dig Borgerpanelet skal du logge ind på Digital Post med dit MitID. Vælg derefter følgende: