Hvis I er eni­ge om at æn­dre til fæl­les for­æl­dre­myn­dig­hed

Hvis du har forældremyndigheden alene over barnet, kan du vælge, at du fremover vil have forældremyndigheden sammen med den anden forælder.

Hvad betyder fælles forældremyndighed?

Fælles forældremyndighed betyder, at I sammen skal tage jer af barnet. I skal desuden være enige om de væsentlige beslutninger. I behøver dog ikke at være enige om det hele. Den forælder, barnet har bopæl hos, bestemmer selv om barnets daglige liv.

Hvem bestemmer?

Hvad skal I være enige om, når I har fælles forældremyndighed? Hvad kan bopælsforælderen* selv bestemme? Hvad kan samværsforælderen** selv bestemme?

Få et overblik i skemaet her.

* Bopælsforælderen er den af jer, som har barnet boende og folkeregistreret.
** Samværsforælderen er den af jer, som barnet ikke bor hos.

Sådan ændrer I til fælles forældremyndighed

Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset på den blanket, I finder på denne side, for at være gyldig.

Blanketten skal underskrives af begge forældre. Vi anbefaler, at I printer blanketten og skriver den under begge to, hvorefter I kan scanne den ind og sende via e-Boks eller post@familieretshuset.dk.

Hvis aftalen opfylder betingelserne, gælder den fra det tidspunkt, Familieretshuset modtager den. Vi sørger for registrering i CPR.