Vi har samlet svarene på en række spørgsmål til kommunerne
Inden kommunen kan tilgå og godkende den digitale honoraranmodning fra kommunens pædagogisk-psykologisk sagkyndige (og stedfortrædere), er det nødvendigt, at kommunen har oprettet et MitID Erhverv hvor udvalgte medarbejdere har adgang.
Det er kommunen selv der opretter og tildeler en udvalgssekretær adgang til kommunens MitID Erhverv.
Herefter har udvalgssekretæren mulighed for at tilgå den digitale honoraranmodning.
Læs nærmere om hvordan du godkender eller afviser anmodninger i Vejledning til honoraranmodningen.
I Familieretshuset er vi blevet bekendt med problemet med at åbne en honoraranmodning, når en kollega tidligere har haft honoraranmodningen åben.
Det er et teknisk problem, som vi arbejder ihærdigt med at få løst. I mellemtiden har vi løst problemet med at øge informationerne om hver honoraranmodning i oversigten. Fremover vil der, ud over blankettens ID-nr., også vil blive vist navnet på den pædagogisk-psykologisk sagkyndige og mødedatoen.
Vi håber, at vi på den måde kan give information nok til, at den udvalgssekretær der skal godkende sagen, på oversigten kan se hvilke sager honoraranmodningen omhandler, og på den måde undgå at åbne sager, der ikke skal godkendes af pågældende (hvorved sagerne, indtil videre, låses af medarbejderen).
Familieretshuset anerkender, at opgaven med at opdele sagsmaterialet og tælle sider, kan virke tung. Grunden til, at det er nødvendigt, skyldes, at vi er blevet bekendt med de ofte store forskelle i sagsvolumen på tværs af kommuner. Familieretshuset ønsker, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige har lige vilkår, og derfor har vi valgt at samle data på bl.a. sagsvolumen.
Vi er opmærksomme på, at sagerne registreres forskelligt i fx First Agenda, bl.a. af hensyn til eventuel behandling i Ankestyrelsen eller aktindsigt. Det vil vi drøfte med kommunerne.
Arbejdsgangene varierer mellem kommunerne, men nogle registrerer i dag sagerne opdelt pr. barn i First Agenda.
Hvis advokaten ikke mødte op til mødet og i stedet sendte et partsindlæg, skal partsindlægget i den sammenhæng betragtes som advokatbistand i honoraranmodningen, og der krydses af i feltet ´Advokatbistand´.
I 2024 blev der indføjet en bestemmelse i loven, hvorefter kommunalbestyrelsen i kommuner med over 55.000 indbyggere kan træffe beslutning om, at der udpeges 2 stedfortrædere for hver sagkyndig. Ændringen blev indsat for at nedbringe behovet for dispensationer og dermed lette kommunernes sekretariatsarbejde i forhold til børne- og ungeudvalget samt Social- og Boligministeriets arbejde med at behandle spørgsmål og ansøgninger om dispensation.
Det er dog stadig muligt for disse kommuner at søge om dispensation fra Ministeriet i stedet for at lade kommunalbestyrelsen træffe beslutning herom.
I kommuner med under 55.000 indbyggere skal der fortsat indhentes dispensation fra Social- og Boligministeriet, hvis kommunen ønsker at fravige reglerne om stedfortrædere.