Arbejdet som pædagogisk-psykologisk sagkyndig er tilrettelagt, så det er forudsat, at den sagkyndige
- skal kunne modtage og håndtere digital sagsbehandling i kommunen og efterleve administrative instrukser.
- kan afregne digitalt med Familieretshuset ved at indberette data i den digitale løsning til honoraranmodninger mv.
- har et godt kendskab til håndtering af persondata, så reglerne herom (GDPR) overholdes i udførelsen af hvervet.
- er tilgængelig på de af kommunen fastsatte mødedage.
- orienterer Familieretshuset og kommunen om ændringer af kontaktoplysninger
- med et varsel på minimum 14 dage adviserer kommuner om ferie og anden planlagt fravær, og om muligt koordinerer med anden sagkyndige i forbindelse med ferie, så udvalget er beslutningsdygtigt.
- er opmærksom på, om pågældende kan være inhabil i konkrete sager, og at kommunen i givet fald straks orienteres herom.
Den pædagogisk-psykologisk sagkyndige skal endvidere være indforstået med at
- skulle være CVR-registreret, senest ved udpegning.
- der ikke gives transport-og befordringsgodtgørelse.
Dog betales rejseudgifter til fly og færge og rejsetid svarende til ½ timesats /time til sagkyndige i forbindelse med rejse til de fem øer Bornholm, Samsø, Læsø, Fanø og Ærø. Rejsetid opgøres som selve flyvningen/sejladsen inklusiv obligatorisk ventetid før afrejse.
Hvis den pædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke lever op til ovenstående, eller på anden måde væsentligt misligholder sit hverv, vil udpegningen kunne tilbagekaldes