Når du overvejer at søge i Familie­retshuset

Overvejer du at søge om skilsmisse, separation, samvær, bopæl eller forældremyndighed? Her får du overblik over dine muligheder. Svar på to korte spørgsmål, og vi viser kun det indhold, der passer til din situation.

  1. Svar på 2 spørgsmål
  2. Se den guide, der passer til jer

Spørgsmål 1 af 2

…

    Vi gemmer eller sender ikke dine svar videre. Svarene bruges kun til at vise det rigtige indhold her på siden.

    Børn og forældresamarbejde

    Børn og de vigtige beslutninger

    Hvis I går fra hinanden, skal du og den anden forælder aftale samvær og bopæl for jeres barn. Et godt samarbejde og en åben dialog gør det lettere at finde en aftale, der fungerer.

    Børn og forældresamarbejde

    Børn og de vigtige beslutninger

    Nu hvor I er gået fra hinanden, skal du og den anden forælder aftale samvær og bopæl for jeres barn. Et godt samarbejde og en åben dialog gør det lettere at finde en aftale, der fungerer.

    Børn og forældresamarbejde

    Børn og de vigtige beslutninger

    Jeres barns behov ændrer sig, i takt med at det bliver ældre. Et godt samarbejde og en åben dialog gør det lettere at justere aftalen om samvær og bopæl.

    I kan selv lave aftale om samvær og bopæl

    Hvis I er enige om, hvordan samværet skal fordeles, og hvem der skal være bopælsforælder, så kan I selv lave en aftale. I kan lave aftalen uden af kontakte Familieretshuset, og den vil stadig være juridisk bindende.

    Læs mere om samvær og lav en aftale

    Læs mere om bopæl og registrér barnets bopæl

    Samvær er den tid, børn er sammen med den forælder, som de ikke bor hos. Samvær kan se forskelligt ud fra familie til familie og kan ændre sig over tid. Det afhænger af barnets behov og familiens situation.

    Samvær kan fx være:

    • faste aftaler på bestemte dage hver uge
    • overnatninger, fx hver anden weekend
    • telefon- eller videoopkald flere gange om ugen

    Nogle børn er mest hos den ene forælder og har samvær med den anden i weekender eller enkelte hverdage. Andre børn bor lige meget hos begge forældre og har derfor samvær begge steder. Samvær kan ændres, hvis barnets behov eller familiens situation ændrer sig.

    Læs mere om samvær

    Bopæl er det sted, hvor et barn bor mest eller i hvert fald halvdelen af tiden. Selvom et barn kan bo lige meget hos begge forældre, vil det stadig have bopælsadresse hos den ene forælder. Det gælder også, selvom forældrene har aftalt, at de har delt bopæl.

    Barnets bopæl kan have betydning for, hvordan hverdagen ser ud, fx hvilken skole barnet går på. Hvis forældrene ikke er enige om, hvor barnet skal have bopæl, kan de søge hjælp i Familieretshuset. Her bliver der taget stilling til, hvad der er bedst for barnet.

    Læs mere om barnets bopæl

    Som forældre har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed over jeres børn. Det betyder, at I sammen har ansvar for jeres børn og skal blive enige om de vigtige ting i deres liv, indtil de fylder 18 år. I skal fx være enige om valg af skole, religion, vaccination og pas.

    I nogle tilfælde har den ene forælder fuld forældremyndighed. Det kan være noget, forældrene selv har aftalt, eller noget, retten har besluttet. Når den ene forælder har fuld forældremyndighed, kan den forælder alene tage de vigtige beslutninger om barnet – fx om skole og religion. Selvom man ikke har forældremyndighed, har man som udgangspunkt stadig ret til at være sammen med sit barn. Det kaldes samvær.

    Læs mere om forældremyndighed

    Overvejelser til dig som forælder - om børns alder og samvær

    0-3 år

    De mindste børn knytter sig til de voksne, der er tæt på i hverdagen. Et lille barn kan sagtens knytte sig til begge forældre – men har brug for hyppigt samvær af kortere varighed, så det oplever jer som trygge og stabile. Læg derfor samværet i hyppige, kortere perioder, og tal jævnligt med den anden forælder om, hvordan barnet reagerer på ordningen.

    3-6 år

    Barnet kan som regel bedre være væk fra jer i længere tid ad gangen, og antallet af overnatninger i træk kan derfor øges, hvis det passer til barnets hverdag. Du kan derfor med fordel udvide samværet gradvist, sammen med den anden forælder, i takt med at barnet viser, at det kan håndtere det.

    6-12 år

    Mange børn i skolealderen bor cirka lige meget hos begge forældre og trives med det – men det er langtfra det rigtige for alle. Brug derfor barnets egen hverdag – skole, venner og fritid – som pejlemærke, fremfor at gå efter en bestemt fordeling.

    13-17 år

    Teenagere knytter sig i stigende grad til deres venner. Flere unge vælger en deleordning fra, fordi det bliver besværligt, og ikke fordi de har det dårligt med jer. Vær derfor åben for at justere ordningen løbende, og lad jeres teenager være med til at forme den.

    Hør børnene fortælle

    Her kan du høre børn sætte ord på deres tanker og følelser.

      Filmene er fra migimidten.dk – Familieretshusets site til børn.

      Få hjælp til samarbejdet om jeres barn

      Når man er deleforældre, kan der opstå udfordringer i samarbejdet. Derfor tilbyder Familieretshuset en række gratis rådgivningstilbud.

      Det anbefaler vi

      Samarbejdskursus

      Gratis kursus, der giver dig og den anden forælder redskaber til et bedre forældresamarbejde, uanset hvor I er i forløbet.

      Sådan sender du en ansøgning

      Hvis du og den anden forælder ikke er enige om, hvordan samværet skal fordeles, hvor jeres barn skal have bopæl eller om forældremyndigheden kan i starte en sag i Familieretshuset. 

      Økonomi

      Økonomi og bidrag, når I går fra hinanden

      Når I går fra hinanden, er der meget at tage stilling til. Økonomien er en vigtig del af det, og det kan være svært at finde ud af, hvad der gælder for jer.

      Her kan du få et overblik over nogle af de økonomiske spørgsmål, der kan opstå, når I går fra hinanden. 

       

      Børnebidrag

      Børnebidrag er bidrag, som den ene forælder betaler til den anden, når I ikke bor sammen længere. Hvem der betaler og hvor meget, afhænger af, hvem der er bopæls- eller samværsforælder, og om barnet er over eller under 18 år.

      Hvis I er enige om børnebidraget, så kan I selv aftale beløbet med hinanden. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe med at fastsætte det.

      Ændrer I på samvær eller barnets bopæl, er det en god idé også at kigge på børnebidraget samtidig, da samværet og bopælen har indflydelse på det.

      Hvis I er enige om børnebidraget og vil lave en aftale

      Hvis I er uenige og du vil søge om børnebidrag

       

      Beregn dit børnebidrag

      Her kan du svare på nogle få spørgsmål om samvær, antal børn og indkomst og se, hvad dit børnebidrag cirka kan være i 2026. OBS! Beregningen er vejledende og kan se anderledes ud, hvis Familieretshuset skal fastsætte det.

      Hvordan er samværet fordelt?*
      Ved en deleordning opfylder begge forældre normalt deres forsørgelsespligt hver især. Der er derfor normalt ikke grundlag for at fastsætte børnebidrag, medmindre den anden forælder ikke deltager i den daglige forsørgelse af barnet. Du kan stadig beregne og søge.

      Tæl barnets overnatninger hos hver forælder i en almindelig 14-dages periode.

      Medregn både børn under 18 år og børn over 18 år, som bidragsbetaleren betaler uddannelsesbidrag til. Sted- og plejebørn tæller ikke med.

      Bidragsbetalerens årsindkomst*
      Vælg først antal børn med forsørgelsespligt

      Indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, bonus, honorarer, overarbejde, feriepenge, værdi af fri bil, renteindtægter, aktieudbytte m.v.


      Kender du ikke alle oplysninger, eller ønsker du blot at søge direkte?

      Andre bidrag

      Her kan du få et overblik over de forskellige bidrag, og hvornår du kan søge om dem.

      Når I går fra hinanden, kan den ene af jer i nogle tilfælde få ægtefællebidrag fra den anden.

      Ægtefællebidrag er bidrag, som den ene ægtefælle betaler til den anden for at hjælpe med økonomien efter bruddet.

      Om en af jer skal betale ægtefællebidrag, står i jeres separations- eller skilsmissedokumenter.

      Hvis en af jer skal betale, kan I selv aftale beløbet. Og hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset fastsætte det.

      Læs om ægtefællebidrag

      Når I går fra hinanden, skal I som udgangspunkt dele det, I ejer sammen.
      Det kaldes bodeling.

      Før I deler, trækker I jeres fælles gæld fra. Den gæld, I hver især har, følger jer selv.

      Hvis I er enige, kan I selv aftale, hvordan I deler jeres fælles formue. Det er en god idé at lave aftalen på skrift.

      Hvis I ikke kan blive enige, kan skifteretten hjælpe jer med at dele boet.

      Læs mere i skilsmisseguiden på borger.dk

      Hvem bliver boende, og hvem flytter? Og hvad skal der ske med fælles gæld eller opsparing? Det er alle gode spørgsmål, som er vigtige at stille og få svar på. 

      Reglerne er forskellige, alt efter om I ejer eller lejer sammen, eller om det kun er den ene, der står på boligen.

      Kan I ikke finde en løsning selv, kan juridisk rådgivning måske være en god idé. 

      Jeres økonomi, når I går fra hinanden

      Bolig og fælles gæld: Hvem bliver boende, og hvem flytter? Og hvad skal der ske med fælles gæld eller opsparing? Reglerne er lidt forskellige, alt efter om I ejer eller lejer sammen, eller om det kun er den ene, der står på boligen. Kan I ikke finde en løsning selv, kan juridisk rådgivning være en god hjælp at få med på vejen.

      Separation og skilsmisse

      Sådan ansøger I om separation eller skilsmisse

      At tage beslutningen om separation eller skilsmisse kan røre ved mange følelser – uanset om den er helt ny for dig, eller I har talt om det længe. Der er ikke noget rigtigt tidspunkt at gå videre på. Men når I er klar til det, kan I sende en ansøgning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset.

      Separation og skilsmisse

      Separation eller skilsmisse – saml de løse tråde

      I er flyttet fra hinanden, men selve separationen eller skilsmissen er måske ikke søgt eller gennemført endnu. Her kan I samle de løse tråde.

      Separation og skilsmisse

      Separation eller skilsmisse – tag de sidste skridt

      Er separationen eller skilsmissen aldrig blevet formelt afsluttet, kan I stadig tage de sidste skridt, uanset hvor lang tid der er gået.

      Direkte skilsmisse eller separation?

      Her kan du blive klogere på, hvad forskellen er på direkte skilsmisse og separation, så du ved, hvad der passer bedste til jeres situation. 

      Er du og din ægtefælle enige om at blive skilt, kan I ansøge om direkte skilsmisse sammen – I skal som udgangspunkt begge underskrive ansøgningen.

      Er I ikke enige, kan du godt søge om direkte skilsmisse alene, hvis en af disse betingelser er opfyldt:

      • I har levet adskilt i en længere periode
      • Din ægtefælle har været utro
      • Der har været vold i jeres forhold

      Er ingen af betingelserne opfyldt, og I ikke er enige, skal I separeres, før I senere kan blive skilt.

      Når I har sendt ansøgningen, kigger Familieretshuset på den og vurderer, om betingelserne er opfyldt. I hører fra os, så snart vi ved mere.

      Læs mere om direkte skilsmisse

      Separation kan være en god måde at tage en pause på, mens I finder ud af, hvad I ønsker fremadrettet.

      I er stadig gift, mens I er separeret, og bliver ikke skilt automatisk. Når I er klar, skal I sende en ny ansøgning for at blive skilt.

      Vælger I ikke at gøre det, fortsætter I med at være separeret – og så er I fortsat gift juridisk set, indtil en af jer beslutter at søge om skilsmisse.

      Læs mere om at være separeret

      Vilkårsforhandling

      Er der noget, I endnu ikke er blevet helt enige om – fx bodeling, hvem der skal blive i boligen, eller ægtefællebidrag – kan det være en god idé at få talt det igennem, inden skilsmissen går helt igennem. Familieretshuset behandler jeres ansøgning og kan hjælpe med at fastsætte ægtefællebidrag, hvis I har svært ved at finde en løsning selv.

      Praktiske ting, I skal have styr på

      Samlivsophør

      De praktiske ting, når I går fra hinanden

      Går I fra hinanden, er der nogle praktiske ting, det er godt at få styr på.

      Samlivsophør

      De praktiske ting, når I er gået fra hinanden

      Nu hvor I er gået fra hinanden, er der nogle praktiske ting, det er godt at få styr på.

      Samlivsophør

      De praktiske ting, når I ikke længere bor sammen

      Er der stadig praktiske ting, der ikke er faldet helt på plads efter så lang tid, kan det være værd at få kigget på dem nu.

      Praktiske ting, I skal have styr på