Sagsbehandlingstiderne afhænger af, om du og din ægtefælle er enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen.
I sager om separation og skilsmisse afhænger sagsbehandlingstiden af, om du og din ægtefælle er enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen. Herunder om det er nødvendigt at afholde en vilkårsforhandling.
De gennemsnitlige sagsbehandlingstider beregnes på baggrund af alle separations og skilsmissesager, der behandles i Familieretshuset. Sagsbehandlingstiden beregnes fra modtagelsen af ansøgningen til den afgørelse, der afslutter den konkrete ansøgning.
Hvis du og din ægtefælle ikke er enige i jeres sag om separation og skilsmisse, og vi er nødt til at bede om yderligere oplysninger eller afholde en vilkårsforhandling, kan I forvente at høre fra os senest 15 dage efter jeres frist for at sende noget til Familieretshuset.
Opdateret 29. oktober 2025.