Om sletning af kommentarer

På Familieretshusets LinkedIn-profil beder vi dig overholde tre vigtige retningslinjer.

Retningslinjer:

  • Hold en god tone. Brug fx ikke skældsord, øgenavne og andet krænkende sprogbrug om andre.
  • Del ikke oplysninger om dit eller andres forløb i Familieretshuset eller hos andre offentlige myndigheder. Det gælder også, selvom oplysningerne er anonymiseret.
  • Del ikke informationer om andre. Det kan fx være informationer om dit barns trivsel.

Vi forbeholder vi os retten til at slette kommentarer og spørgsmål, som ikke overholder ovenstående retningslinjer eller som på anden måde er i strid med dansk lovgivning.

Når vi sletter en kommentar

Når vi sletter kommentarer på LinkedIn, gør vi opmærksom på det i en ny kommentar, hvor vi tagger den/de personer, som har fået deres kommentar slettet. På den måde har man mulighed for at lave en ny kommentar, hvis man ønsker det. Den skal dog stadig overholde retningslinjerne.

Sletning af en hel kommentartråd

LinkedIn-platformen gør det ikke teknisk muligt alene at slette én kommentar i en kommentartråd. Så når én kommentar i en kommentartråd skal slettes, bliver vi nødt til at slette hele kommentartråden. Det betyder desværre, at de øvrige kommentarer i tråden også bliver slettet.