Der ligger ofte komplekse og sammensatte årsager bag, når et barn og forælder mister kontakten efter brud i familien. Det er baggrunden for, at Familieretshuset på et webinar vil dele viden med medarbejdere i landets kommuner.
624 medarbejdere i kommunerne har tilmeldt sig webinaret 26. februar, hvor kontaktbrud og forældrefremmedgørelse er i fokus. Her zoomer Familieretshuset ind på, hvordan vi med baggrund i forskning og undersøgelser på området, forstår og arbejder med kontaktbrud og forældrefremmedgørelse efter skilsmissen/samlivsbrud.
Det handler b.la. om, hvorfor nogle børn afviser kontakt og samvær med den ene af sine forældre. Der bliver også budt på viden om, hvordan Familieretshuset støtter børn og forældre, når børn afviser kontakten.
Familieretshusets vidensgrundlag på området er formidlet på Familieretshusets fagportal, som skal gøre det nemmere for fagpersoner at finde viden og faglig indsigt.