Gældsstyrelsen opkræver og inddriver bidrag i Danmark, når det drejer sig om udenlandske afgørelser om bidrag.
Hvis en bidragsbetaler ikke betaler et aftalt eller et fastsat bidrag, kan forskellige danske myndigheder opkræve og inddrive bidraget.
Når en bidragsbetaler skal betale bidrag på baggrund af en udenlandsk afgørelse, er det Gældsstyrelsen, der opkræver og inddriver bidraget i Danmark.
Gældsstyrelsen kan dog kun opkræve og inddrive bidrag, der er fastsat i en afgørelse, der er truffet i et land, som har tiltrådt en af de samme konventioner om bidrag som Danmark
Hvis en bidragsafgørelse er truffet i et land, der har tiltrådt den såkaldte Haagerkonvention – så er det Familieretshuset, der kan tage stilling til, om der kan ske opkrævning og inddrivelse af bidraget i Danmark.
Haagerkonventionerne om underholdspligt fra 1958 og 1973 gælder her i Danmark. Det betyder, at Danmark anerkender en afgørelse om underholdsbidrag, der er truffet i et land, som har tiltrådt en af konventionerne, hvis afgørelsen opfylder konventionens betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse (inddrivelse). Anerkendte afgørelser kan opkræves og inddrives i Danmark.
Haagerkonventionen af 1958 omfatter børnebidrag, mens Haagerkonventionen af 1973 ud over børnebidrag også omfatter ægtefællebidrag og visse andre former for bidrag.
Bidragsmodtageren kan sende en anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse direkte til Familieretshuset
Familieretshusets opgaver i hovedtræk:
Gældsstyrelsen opkræver bidrag, der er fastsat i en anerkendt afgørelse fra et Haagerkonventionsland.
Gældsstyrelsens opgaver i hovedtræk:
Hvis bidragsbetaleren kommer med indsigelser om bidragets størrelse og eksistens, sender Gældsstyrelsen sagen til Familieretshuset, som træffer afgørelse om indsigelserne.
Hvis bidragsbetaleren ikke betaler bidraget, sender Gældsstyrelsen sagen til inddrivelse.
Både bidragsmodtageren og bidragsbetaleren kan klage over Familieretshusets afgørelse til Familieretten. Bidragsbetaleren kan klage over Gældsstyrelsens afgørelse til Landsskatteretten. Handler klagen om en udpantning, skal fogedretten behandle klagen.
Bor bidragsmodtageren i Danmark, og bor bidragsbetaleren i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er det Gældsstyrelsen, der opkræver bidraget. Hvis bidragsbetaleren ikke betaler bidraget, sender Gældsstyrelsen sagen til inddrivelse i udlandet.
Hvis du har spørgsmål om reglerne om opkrævning eller om Haagerkonventionerne, kan du henvende dig til Familieretshuset. Hvis du har spørgsmål om reglerne om inddrivelse, kan du henvende dig til Gældsstyrelsen.
Se hvilke lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen, og som Danmark derfor har et samarbejde med.