Det kan være en svær tid for barnet, når forældrene går fra hinanden. Derfor indkalder Familieretshuset jeres barn til en for- og børnesamtale.
Her kan barnet fortælle om sine tanker og følelser. Til samtalen er det barnets kontaktperson, der sørger for, at barnet føler sig trygt og bliver lyttet til.
Forsamtalen er en vigtig del af forberedelse til børnesamtalen. Formålet med samtalen er at:
Børnesamtalen giver jeres barn mulighed for at fortælle om sine tanker, følelser og ønsker om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Samtalen giver også barnet mulighed for at få råd og støtte til det, der fylder hos barnet.
Kontaktpersonen støtter barnet og taler med barnet. Det kan være om forskellige emner:
Derudover hjælper en kontaktperson jeres barn med at få sagt det, det gerne vil fortælle jer.
Kontaktpersonen følger barnet gennem hele sagen og holder begge samtaler med barnet. Sammen skriver de et brev om, hvad barnet har sagt, hvad samtalen handlede om, og hvad kontaktpersonen har lagt mærke til.
Nogle børn synes, det er svært at fortælle, hvad de tænker og føler. De kan være bange for at gøre deres forældre kede af det eller vrede.
Andre børn kan føle, at de selv skal tage ansvar eller vælge mellem jer.
Derfor er det vigtigt, at I forbereder jeres barn på samtalen. I kan fortælle, at det er vigtigt, at de voksne hører barnets mening, også når den er anderledes end jeres, og at I gerne vil høre, hvad barnet tænker. Barnet bestemmer selv, hvor meget det vil sige. Forklar også, at barnet ikke skal bestemme noget, men bare fortælle, hvordan det har det i et åbent og trygt rum.
Inden samtalen kan du vise dit barn siden “Skal du til børnesamtale i Familieretshuset?” på migimidten.dk.
Her kan barnet læse og se en kort film om, hvad en børnesamtale er.