Du skal føre regnskab over, hvordan du administrerer indtægterne for den person, der er iværksat værgemål for.
Du skal som værge lave indtægtsregnskab hvert år. Regnskabsåret følger kalenderåret. Du skal indsende indtægtsregnskabet inden den 1. juni året efter. For eksempel skal regnskabet for 2025 være indsendt inden 1. juni 2026.
Baggrunden for at aflægge regnskab er, at Familieretshuset fører tilsyn med:
Hvis formuen er 150.000 kr. eller derover, skal hele formuen bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling.
En godkendt forvaltningsafdeling er en særlig afdeling af en bank, som Justitsministeriet har godkendt til at bestyre formue for personer under værgemål. Hvis formuen står i en forvaltningsafdeling, skal regnskabet sendes til forvaltningsafdelingen.
Hvis formuen ikke står i en forvaltningsafdeling, fordi den er under 150.000 kr., skal regnskabet sendes til Familieretshuset.
Ved værgemålets begyndelse skal du som værge udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet.
Løsøre skal kun medtages, hvis det er særligt værdifuldt. Fortegnelsen skal sendes til Familieretshuset eller forvaltningsafdelingen sammen med det første regnskab.