Ansøg om at stifte gæld

Som værge skal du som udgangspunkt have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld.

Hvis du er værge for en voksen, kan du dog stifte gæld på op til 10.000 kr. Du kan desuden stifte gæld på op til 50.000 kr. til betaling af et indskud til en lejebolig til den værgede.

Hvis du er værge for en mindreårig, skal du altid have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld.

Nedenfor kan du se, hvad du skal oplyse, hvis du ansøger om af stifte gæld på den værgedes vegne. 

Gældsstiftelse

Til brug for ansøgningen skal du vedlægge/oplyse:

  • Seneste årsopgørelse for personen under værgemål
  • Størrelsen af lånet
  • Beskrivelse af behovet for låneoptagelse
  • Dokumentation for de udgifter, som skal dækkes af låneprovenuet
  • Dokumentation for lånevilkårene (eksempelvis lånetilbuddet fra långiver, gældsbrev eller lignende)
  • Budget over indtægter og udgifter efter låneoptagelsen

Sådan søger du

Du kan læse om, hvordan du søger om godkendelse af gældsstiftelse til køb af handicapbil her:

Hvis du ønsker at søge om godkendelse til gældsstiftelse til øvrige formål, skal du sende os en besked via Digital Post og begrund din ansøgning med udgangspunkt i ovenstående information. Der er ingen blanket til dette formål

Vejledning: Sådan sender du Digital post til Familieretshuset