Her kan du se de forskellige navnelister, som Familieretshuset administrerer. Navnelisterne bliver løbende opdateret.
Her kan du søge et fornavn og se, om det er godkendt. Du kan afgrænse til pige-, drenge- eller unisex-navne og søge på navnets længde eller bestemte bogstaver.
Listen over frie efternavne indeholder alle de efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer. Du kan frit tage et efternavn fra den liste efter ansøgning.
Listen over firmanavne og kunstnernavne mv. indeholder navne, der er anmeldt til Familieretshuset som beskyttede. Disse navne kan du ikke tage som nydannet efternavn.
I nogle kulturer skelnes der ikke mellem for- og efternavne. Danske regler gør det muligt at få et efternavn fra forældre, bedsteforældre eller ægtefælle, hvis navnet har tradition i sådan en kultur.
Efter navneloven kan man ændre et efternavns kønsspecifikke endelse, hvis navnet har tradition i en kultur, der tillader det. Listen bruges ved behandling af sager efter § 4, stk. 1, nr. 6.