Selv om I som forældre ikke længere skal bo sammen, er det vigtigt at huske på, at I stadig er de vigtigste personer i barnets liv. Derfor er det godt, at I sammen kan tage jer af barnet og træffe de beslutninger, der er bedst for barnet.
Hvis I er flyttet fra hinanden, kan det nogle gange være svært at samarbejde. Derfor tilbyder Familieretshuset jer hjælp gennem blandt andet børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.