Der kan være flere grunde til at ændre på samværsordningen for jeres barn. Måske er I lige gået fra hinanden og skal lave en ny ordning. Måske ønsker I en ændring af ordningen. Måske bliver den nuværende ordning ikke overholdt.
Vær opmærksom på, at Familieretshuset eller familieretten i særlige tilfælde kan afslå at fastsætte et samvær. Det gør vi, hvis vi vurderer, at det ikke er til barnets bedste. Det samme gælder for ophævelse et samvær.
Vi kan eksempelvis afslå eller ophæve samvær, hvis:
Er I nybagte forældre, som ikke bor sammen? Og er I i tvivl om, hvordan der skal være samvær, når far har barselsorlov, og han ikke bor sammen med barnet?
Det er et spørgsmål, som Familieretshuset får en gang imellem.
Svaret på spørgsmålet er, at I som forældre må aftale det I vil og synes er bedst for jeres barn.
Der gælder nemlig ikke nogen særlige regler om, at far skal have mere samvær, fordi han har barselsorlov.
Hvis I ikke er enige om, hvor meget samvær, der skal være, kan samværsforælderen (den forælder barnet ikke bor hos) søge om, at Familieretshuset hjælper med at bestemme samværet.