Hvis I ikke er enige om at registrere et medmoderskab

Som biologisk mor bliver du automatisk blive registreret som barnets mor. Den anden kvinde kan til gengæld blive registreret som barnets medmor.

Hvordan fastslås et medmoderskab

Et medmoderskab kan fastslås, hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af insemination eller assisteret reproduktion. 

Hvis du vil have fastslået et medmoderskab, skal proceduren begynde inden selve behandlingen med insemination eller assisteret reproduktion.

For at kunne fastslå et medmoderskab, skal du give skriftligt samtykke til behandlingen, og det skal være sandsynligt, at barnet er et resultat af insemination eller den assisterede reproduktion. Du skal være opmærksom på, at samtykket skal gives og foreligge, før selve behandlingen begynder.

Hvad skal I udfylde, inden I går i gang

Inden behandling med assisteret reproduktion går i gang, skal du og din partner udfylde blanket 8. Vær opmærksom på, at I skal indhente underskrifter fra vitterlighedsvidner.

Når I har udfyldt og underskrevet blanketten, skal den afleveres på behandlingsstedet til det sundhedsfaglige personale, som skal underskrive den og udstede en kopi til jer.

Inden insemination påbegyndes, skal du og din partner udfylde Samtykke til inseminering uden deltagelse af en sundhedsperson og erklæring om faderskab eller medmoderskab (Børneloven § 27 stk. 2)

Når du ikke er gift

Når du ikke er gift, og der er uenighed om registreringen, skal du foruden ovennævnte blanket udfylde morens oplysninger til sagen.

Hvis sagen behandles af Familieretshuset, har du pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets anden forælder.

På denne blanket kan du som mor afgive dine oplysninger til sagen.

 

 

Ansøg om registrering af medmoderskab

Ansøg nu