Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen. Forældre har nemlig pligt til at forsørge deres børn, uanset om de bor sammen med barnet eller ej.
Som forældre kan I selv lave en aftale om børnebidrag eller indsende en såkaldt enighedsansøgning, hvis I er enige om bidragets størrelse.
Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe jer med at fastsætte børnebidragets størrelse.
En forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal fortsat deltage i barnets forsørgelse. Hvis I er enige om jeres barns forsørgelse, kan I selv lave en aftale.
Børnebidragsaftaler kan være en fordel, fordi I kan skræddersy en aftale om børnebidrag, der passer lige præcis til jeres situation. I kan for eksempel aftale et fast månedligt børnebidrag, som er højere end det, Familieretshuset ville fastsætte.
Familieretshuset anbefaler, at en aftale er skriftlig, og at forudsætningerne klart fremgår af aftalen. Det er også vigtigt, at I tager højde for, hvad der skal ske med bidraget, når nogle forudsigelige begivenheder indtræffer. Så ved I begge, hvad I kan regne med og indrette jer efter det.
Familieretshuset anbefaler, at I bruger Familieretshuset aftaleblanket, når I laver aftale om børnebidraget. Print blanketten ud i to eksemplarer. Udfyld begge blanketter i hånden, skriv dato på og underskriv til sidst begge eksemplarer af aftalen. I skal hver især gemme et eksemplar af aftalen. Aftalen skal ikke sendes til Familieretshuset.
Når I indgår en aftale om børnebidrag, kan I besluttes, at aftalen kan ændres efter paragraf 16 i lov om børns forsørgelse. Det betyder, at aftalen kan ændres efter de samme regler, som gælder, når bidraget er fastsat af Familieretshuset. Det skal dog fremgå af aftalen, at den skal kunne ændres efter paragraf 16.
I alle andre tilfælde kan bidraget kun ændres, hvis:
Når I indgår en aftale om børnebidrag, skal I være enige om, hvor stort et bidrag, der skal betales.
Når vi fastsætter et bidrag, der er større end normalbidraget, vil bidraget altid udgøre normalbidraget + en procentsats af normalbidragets grundbeløb.
Betalers indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som betaler har bestemmende indflydelse over. Det gælder også selskaber, som betaler indirekte ejer via andre selskaber.
Du kan læse mere om beregning af indkomst, hvis betaler har udenlandsk indkomst, eller hvis betaler har en personlig virksomhed eller et selskab i udlandet.
Der gælder særlige regler, hvis betaler har en skattefri indkomst.
Læs mere om opgørelse af indkomst her.
Børnebidraget ophører automatisk ved barnets 18 år.
I skal dog være opmærksomme på, at Skattestyrelsen ikke nødvendigvis tillader fradrag for børnebidrag, som er højere end det, vi ville fastsætte.
Blanket til aftale om børnebidrag