Børnebidrag. Faderskab. Medmoderskab. Samvær. Forældremyndighed. Barnets bopæl. Danske surrogataftaler. Udenlandske surrogataftaler.
Der kan være flere grunde til at ændre på samværsordningen for jeres barn. Måske er I lige gået fra hinanden og skal lave en ny ordning. Måske ønsker I en ændring af ordningen. Måske bliver den nuværende ordning ikke overholdt.
Selv om I som forældre ikke længere skal bo sammen, er det vigtigt at huske på, at I stadig er de vigtigste personer i barnets liv. Derfor er det vigtigt, at I sammen kan tage jer af barnet og træffe de beslutninger, der er bedst for barnet. Som forældre har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed over jeres børn. I visse tilfælde kan en forælder dog have forældremyndighed over barnet alene.
Når to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion (donor), vil den kvinde, der føder barnet, automatisk blive registreret som barnets mor. Den anden kvinde kan til gengæld blive registreret som barnets medmor. Når du skal ansøge om medmoderskab er der forskel på, om I er gift eller ej, og om I har brugt anonym eller kendt donor.
Børn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter. Er I gift, får faderen automatisk faderskabet. Er I ikke gift, skal du ansøge om faderskabet.
Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen. Her spiller det blandt andet ind, hvilken rolle du har til barnet, og om barnet er over eller under 18 år.
Der kan være flere grunde til at ændre barnets bopæl. Måske er I lige gået fra hinanden og skal etablere en ny bopæl til barnet. Måske har barnet allerede haft bopæl hos den ene forælder i en periode, men en af jer ønsker nu at ændre på det. Uanset hvilken situation I står i, er det afgørende for forløbet, om I er enige om at ændre barnets bopæl eller ej.
