Vi er separeret og ønsker at blive skilt

Når du søger om skilsmisse efter separation, og I har været separeret i mindre end seks måneder, samtidig med at I har fælles børn under 18 år, kræver en skilsmisse, at I er enige om det hele.

Den juridiske virkning af en skilsmisse efter separation

Allerede ved separationen ophørte de fleste juridiske virkninger af at være gift. Det eneste nye er derfor, at I kan gifte jer med en anden, efter I har fået jeres skilsmisse.

Vilkårene for separationen

Da I blev separeret, tog I stilling til to vilkår, nemlig hvorvidt en af jer skulle betale ægtefællebidrag til den anden, og hvis I havde boet sammen i en lejebolig, hvem af jer der eventuelt skulle fortsætte med at bo der.

Hvis I dengang aftalte, at vilkåret om ægtefællebidrag også skulle gælde ved en evt. senere skilsmisse, skal der ikke igen tages stilling til det spørgsmål.

Hvis I derimod aftalte, at vilkåret om ægtefællebidraget skulle genoptages ved en evt. senere skilsmisse, skal I igen tage stilling til det spørgsmål. Hvis I ikke kan blive enige om det, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling. Læs mere om vilkårsforhandlinger

Ansøgning

Det koster et gebyr på 875kr. at sende ansøgningen.
Hvis I skal have en vilkårsforhandling koster det et yderligere gebyr på 2.150 kr.

Kun én af jer skal starte ansøgningen

Din ægtefælle bliver automatisk orienteret via e-Boks eller med brev og kan besvare sin del derfra.

Skilsmisse efter separation

Ansøg nu