Har du valgt at gå fra din partner, er der en række ting, du skal forholde dig til. Ønsker I en direkte skilsmisse eller har I brug for en separationsperiode? Hvis I har børn sammen, hvordan håndterer I så bruddet bedst overfor dem?
Hvis I går fra hinanden som ”papirløst” samlevende, skal I hverken separeres eller skilles. Men derfor er der alligevel en række ting I bør undersøge eller overveje.
Hvis I er gift, og du ønsker at gå fra din partner, kan I vælge først at blive separeret eller at blive direkte skilt.
Hvis I er separerede, og du ønsker at blive skilt, er der forskellige fremgangsmåder, alt efter om I har været separeret over eller under seks måneder.
Her kan du læse lidt mere om nogle af de ting, der måske er aktuelle for dig i den situation du står i lige nu.
Du skal opfylde en række betingelser at blive skilt/separeret i Danmark.
På borger.dk finder du en skilsmisseguide, som samler praktiske informationer i forbindelse med brud i familien. Guiden er først og fremmest henvendt til par, som har få konflikter og i høj grad er enige om det fremtidige samarbejde.