Om voksenadoption, bortadoption, fremmedadoption (bliv godkendt som adoptant), familieadoption og stedbarnsadoption.
Den 1. januar 2025 ændres reglerne for adoption af voksne. Adoptionsloven ændres med specifikke regler for adoption af personer over 18 år.
Stedbarnsadoption er adoption af dit stedbarn, som endnu ikke er fyldt 18 år. Ved en stedbarnsadoption vil barnet blive betragtet som et fælles barn af dig og den biologiske forælder, som du er gift eller lever sammen med.
Fremmedadoption er en adoption af et barn under 18 år, hvor du ikke på forhånd kender barnet. Fremmedadoption kaldes også anonym adoption. Hvis barnet adopteres her i Danmark, er det en national fremmedadoption. Hvis barnet adopteres fra udlandet, er det en international fremmedadoption.
Du/I har mulighed for at adoptere et barn, du/I har en familiemæssig tilknytning til. Det kan være dit/jeres barnebarn, søskende, nevø eller niece.
Hvis du tænker på at bortadoptere dit barn, kan du henvende dig til Familieretshuset. Her vil du kunne få rådgivning om bortadoption.