Databeskyttelsespolitik

Når du retter henvendelse til Familieretshuset, giver du en række personoplysninger. Familieretshuset har stort fokus på, at oplysningerne behandles sikkert og ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Efter EU's databeskyttelsesforordning (artikel 13) skal Familieretshuset ved modtagelsen af dine oplysninger oplyse dig om vores databeskyttelsespolitik. Oplysningerne er alene til orientering. Du behøver ikke at foretage dig noget, og du mister ingen rettigheder ved ikke at læse oplysningerne.

Her på siden finder du overordnet information om, hvorfra Familieretshuset henter oplysninger, og hvor længe vi gemmer dem.

Kontakt Familieretshusets DPO

Hvis du har spørgsmål til vores håndtering af dine persondata, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan også kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har en mistanke om, at Familieretshuset har krænket fortroligheden i håndteringen af dine eller andre personers data.

E-mail: dpo@familieretshuset.dk. Skriv i emnelinje: Databeskyttelsesrådgiver.

Post: Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Nedenfor kan du læse om Familieretshusets databeskyttelsespolitik på forskellige fagområder: