Vi er separeret og ønsker at blive skilt
I har nu været separeret i mere end seks måneder. Enhver af jer har derfor ret til at blive skilt. I behøver altså ikke at være enige om skilsmissen.
I har nu været separeret i mere end seks måneder. Enhver af jer har derfor ret til at blive skilt. I behøver altså ikke at være enige om skilsmissen.
Allerede ved separationen ophørte de fleste juridiske virkninger af at være gift. Det eneste nye er derfor, at I kan gifte jer med en anden, efter I har fået jeres skilsmisse.
Da I blev separeret, tog I stilling til to vilkår, nemlig hvorvidt en af jer skulle betale ægtefællebidrag til den anden, og hvis I havde boet sammen i en lejebolig, hvem af jer der eventuelt skulle fortsætte med at bo der.
Hvis I dengang aftalte, at vilkåret om ægtefællebidrag også skulle gælde ved en evt. senere skilsmisse, skal der ikke igen tages stilling til det spørgsmål.
Hvis I derimod aftalte, at vilkåret om ægtefællebidraget skulle genoptages ved en evt. senere skilsmisse, skal I igen tage stilling til det spørgsmål. Hvis I ikke kan blive enige om det, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling. Læs mere om vilkårsforhandlinger
Det koster et gebyr på 875 kr. at sende ansøgningen.
Hvis I skal have en vilkårsforhandling koster det et yderligere gebyr på 2.150 kr.