For­hold knyt­tet til den for­æl­der bar­net ik­ke har kon­takt med

Når børn afviser en forælder, er det vigtigt at forstå, om der er forhold ved barnets relation til forælderen, som medvirker til denne modstand. Hvilke erfaringer har barnet med forælderen, og hvordan former de barnets oplevelse af tryghed og tillid i relationen?

Undersøgelser viser, at den afviste forælder og barnets erfaringer med denne ofte medvirker til, at kontaktbrud opstår.  I nogle tilfælde vil den forælder, barnet afviser, kontinuerligt have vist god og kærlig omsorg for barnet, men ofte ligger der komplekse årsager til grund.

Kilder: Johnston, 2005; Garber et al., 2022; Fidler & Bala, 2010

Om­sorgs­svigt

For nogle børn handler modstand på samvær og kontakt om, at barnet forsøger at beskytte sig selv imod svigt. Det er derfor vigtigt, at kontaktbrud og årsager til et barns modstand på samvær som udgangspunkt udredes grundigt.

Au­to­ri­tær for­æl­dre­stil

Forskning kobler kontaktbrud sammen med en autoritær forældrestil, hos den forælder barnet ikke har kontakt med. Når barnet bliver mødt med en rigid, regelstyret og autoritær tilgang, kan det det betyde, at barnet ikke føler sig mødt og forstået, og at barnet vil tage afstand til forælderen.

Pas­siv og mod­af­vi­sende re­ak­tion

En forælders reaktion på barnets afvisning kan uforvarende komme til at fastholde og fastlåse kontaktproblemer. Hvis forælderen fx reagerer på barnets afvisning med egne sårede følelser, kan det lægge et pres på barnet, som kan resultere i, at barnet vil trække sig yderligere i relationen.