Om­sorgs­svigt

Modstand på kontakt og samvær kan i nogle tilfælde handle om, at barnet forsøger at beskytte sig mod vold, overgreb eller anden svigt i relationen til forælderen. På samme måde kan en forælder, der er vidende om eller har begrundet mistanke om, at barnet er udsat for omsorgssvigt af den anden forælder, forsøge at beskytte barnet ved at tilbageholde og begrænse barnets kontakt og samvær med forælderen.

Når børn er udsat for omsorgssvigt, har de brug for voksne, der tager deres modstand på samvær alvorligt, og som tager hånd om barnets sikkerhed.

I sager med kontaktbrud, hvor den ene forælder fremsætter påstande om omsorgssvigt mod barnet, og den anden forælder fremsætter påstande om forældrefremmedgørelse, kan det være vanskeligt at få greb om, hvad der er på spil.

Påstande og mistanke om omsorgssvigt og vold mod børn skal altid tages alvorligt. Det er vigtigt, at kortlægningen af barnets situation ikke i sin indledende fase har som udgangspunkt at vurdere den ene påstand op mod den anden men i stedet har til formål at kortlægge, indhente og udfolde de informationer, der er relevante for at undersøge begge (og andre mulige) hypoteser på samme tid. Undersøgelser viser, at der ofte i sager med kontaktbrud vil være elementer af ikke optimal omsorg/støtte i barnets relation til begge forældre (Johnston, 2005).

Det kan være vanskeligt at adskille, hvornår kontaktbrud er udtryk for, at et barn beskytter sig fra omsorgssvigt, og hvornår det er udtryk for andre ting. Det vanskeliggøres bl.a. af at:

• en omsorgssvigtende forælder vil ofte benægte og bagatellisere egne udfordringer

• Det kan være andre voksne eller søskende i forælderens hjem, som udsætter barnet for overgreb og omsorgssvigt

• Det kan være vanskeligt for barnet at beskrive og fortælle om svigt i omsorgen

• Der kan være tilfælde, hvor barnet allierer sig med den forælder, der udsætter barnet for omsorgssvigt og overgreb

• Barnet kan være udsat for omsorgssvigt i begge hjem

(Se fx Frafjord et al., 2020; Meier, 2020; Johnston, 2005)