Forskning kobler kontaktbrud sammen med en autoritær forældrestil, hos den forælder barnet ikke har kontakt med. Når forælderen mangler sensitivitet og varme over for barnet, og i stedet møder barnet med en rigid, regelstyret og autoritær tilgang, kan det det betyde, at barnet ikke føler sig mødt og forstået, og vil tage afstand til forælderen.
Når børn viser modstand på samvær, kan det handle om, at forælderens måde at møde barnet på skaber afstand i relationen.
Undersøgelser viser, at der er tendens til, at den forælder, barnet ikke har kontakt til, mangler varm og kærlig involvering i barnet, og har tendens til en hård og rigid tilgang til barnet (Johnston, 2005). Forælderen kan mangle indsigt i, hvordan egen adfærd bidrager til problematikken (Fidler & Bala, 2010) og have vanskeligt ved at håndtere og regulere egne følelser (Johnston, 2005).
En autoritær forældrestil er ikke i sig selv eller nødvendigvis udtryk for omsorgssvigt, men det er den forældrestil, der sammenlignet med andre forældrestile, har vist sig at være forbundet med flest negative konsekvenser for børns trivsel på en lang række parametre (Dahl & Ottosen, 2018).
Børn kan godt håndtere, når noget går skævt i relationen til en forælder, og når der er afgrænsede episoder med ikke optimal omsorg. Det kræver, at den voksne tager ansvaret på sig, for det der er gået galt og for at reparere relationen og genetablere tryghed. Det kan fx være ved at erkende og bede om undskyldning for hændelser, som har såret, skræmt eller krænket barnet (Frafjord et al., 2020).
Den afviste forælder kan medvirke til at skabe afstand i relation til barnet ved at møde barnet uden forståelse og sensitivitet for barnets behov og perspektiv. Hvis forælderen samtidigt agerer uden forståelse for, hvordan egen adfærd har bidraget til problematikken, kan det betyde, at forælderen heller ikke får taget ansvar for at genetablere tryghed i relationen.