Ansøg om godkendelse til andre usædvanlige dispositioner
Der er andre dispositioner end forbrug af midler, køb og salg af fast ejendom eller gældsstiftelse, som kræver Familieretshusets godkendelse.
Dette kan være:
- Give afkald på arv eller gave
- Behæfte værgedes faste ejendom med pant eller usædvanlig servitut
- Bortforpagte eller udleje værgedes faste ejendom på usædvanlige vilkår
- Indgå udenretlige forlig, medmindre forliget vedrører udmåling af erstatning/godtgørelse mellem et forsikringsselskab og en mindreårig
Familieretshuset skal efter 1. juli 2025 ikke længere godkende usædvanlige dispositioner.
Hvis du eller dine nærtstående ønsker at modtage betaling til dækning af udgifter til kørsel for eller med personen under værgemål eller at udføre en tjenesteydelse for personen under værgemål, skal du søge Familieretshuset om, at der beskikkes en særlig værge til at tage stilling til dette.