Der kan være forhold i barnets relation til den forælder, barnet har kontakt med, som medvirker til at barnet afviser den anden forælder. Det kan fx være, hvis barnet på uhensigtsmæssig vis bliver inddraget i og får ansvar for forælderens følelser, og hvis forælderen ikke støtter, men måske ligefrem underminerer barnets relation til den anden forælder.
Når børn oplever at blive inddraget i en forælders situation og følelser uden blik for, hvad der er barnets behov, kan der opstå en rolleforstyrrelse, hvor barnet ansvarliggøres for forælderen. Det kan medvirke til, at barnet undgår adskillelse fra forælderen, og viser modstand i forbindelse med samvær hos den anden forælder.
Kontaktbrud kan være forbundet med en eftergivende forældrestil, hos den forælder barnet har kontakt med. En eftergivende forældrestil handler om, at barnet mødes med omsorg og varme, men med manglende forventninger, krav og guidning. Det kan fx betyde, at forælderen ikke udtrykker forventninger til barnet om at løse konflikter med den anden forælder.
Børn orienterer sig mod trygge omsorgspersoner for at finde tryghed. Børn har derfor brug for, at forældre aktivt støtter deres relation til begge forældre. Når børn oplever utryghed eller konflikt i relation til den ene forælder, kan det blive en fastholdende faktor, hvis den anden forælder ikke går aktivt ind i at støtte barnet i at løse konflikt og genetablere tryghed.