Kontaktbrud kan være forbundet med en eftergivende forældrestil hos den forælder, barnet har kontakt med. En eftergivende forældrestil handler om, at barnet mødes med omsorg og varme, men med manglende forventninger, krav og guidning. Det kan fx betyde, at forælderen ikke udtrykker forventninger til barnet om at løse konflikter med den anden forælder.
Forældreskab, der støtter børns trivsel og udvikling, er ikke kun karakteriseret ved, at forælderen møder barnet omsorgsfuldt og validerer barnets følelser. Det er også karakteriseret ved, at forælderen stiller passende krav og har passende forventninger til barnet, som forælderen guider barnet ud fra.
Forskningslitteraturen kobler kontaktbrud til en eftergivende forældrestil hos den forælder, barnet fortsat har kontakt med.
Den eftergivende forældrestil er kendetegnet ved et følelsesmæssigt tæt, ligeværdigt og venskabeligt forhold mellem forælder og barn, hvor opdragelsen af barnet følger barnets impulser, ønsker og handlinger. Forælderen stiller sig til rådighed for barnet, men agerer ikke som en guidende og regulerende voksen, og barnet får i høj grad ansvar for at regulere sig selv.
Forskningslitteraturen beskriver, at forælderen, barnet har kontakt med, ofte engagerer sig varmt i omsorgen for barnet (Johnston, 2005); at forælderen undlader at korrigere og stille forventninger til barnet, og at forælderen fx har tendens til at undlade at opfordre barnet til at løse konflikter med den anden forælder, og lade det være op til barnet, om barnet vil se den anden forælder (Fidler & Bala, 2010).
Konflikter er almindelige i forælder-barn-relationer, ligesom frustrationer, skuffelser og oprør er det. Dette er ikke bare almindeligt, men også noget, der indeholder mulighed for vigtig læring for barnet. Når barnet møder modstand i relationen til forældre og får erfaringer med at kunne håndtere dette på en måde, hvor relationen ikke lider skade, bliver barnet bedre i stand til at håndtere en sådan modstand også i andre sammenhænge. Det bidrager dermed til barnets udvikling af relationelle kompetencer.
Børn vil ofte have brug for voksne, der hjælper barnet med at blive stående i og mestre det, der bliver svært i en relation, når det drejer sig om almindeligt forekommende konflikt, der rummer mulighed for læring. Når børn endnu ikke har tilstrækkeligt udviklede kompetencer eller erfaringer med at løse konflikter, kan de have tendens til at forsøge at undgå det svære ved at flytte sig fra det (Frafjord, 2024).
Forældre med en eftergivende forældrestil vil have tendens til at validere barnets negative oplevelser af den anden forælder uden samtidig at støtte barnet i at udvide og nuancere barnets forståelse af konflikten og den anden forælders perspektiv. Barnet bliver på den måde ikke mødt med forventning om, at barnet kan eller skal løse konflikten med den anden forælder (Frafjord et al., 2020; Fidler & bala, 2010).
Forælderen kan på den måde komme til at beskytte barnet fra frustrationer i barnets relation til den anden forælder, som barnet ville have været bedre tjent med at få støtte til at løse. Og forælderen kan komme til at sende et signal til barnet om, at relationen til den anden forælder ikke er vigtig eller god for barnet (Frafjord et al., 2020).