Når børn oplever at blive inddraget i en forælders situation og følelser uden blik for, hvad der er barnets behov, kan der opstå en rolleforstyrrelse, hvor barnet ansvarliggøres for forælderen. Det kan medvirke til, at barnet undgår adskillelse fra forælderen og viser modstand i forbindelse med samvær hos den anden forælder.
En rolleforstyrrelse er, når de almindelige roller og grænser mellem barn og forælder udviskes og forstyrres. Det kan opstå, når forælderen har vanskeligt ved at adskille egne følelser fra barnets og tage vare på sig selv og familien uden at inddrage og ansvarliggøre barnet (Garber et al., 2022; Garber, 2024).
Undersøgelser har vist, at kontaktbrud ofte kan være forbundet med, at der er en rolleforstyrrelse i barnets relation til den en forælder, barnet fortsat har kontakt med (Johnston, 2005).
En rolleforstyrrelse kan handle om, at forælderen gør barnet til sin fortrolige og inddrager barnet i sine følelser og tanker, som var barnet en voksen (adultification).
Det kan også handle om, at barnet får ansvar for forælderen eller for situationen i hjemmet og fx får en omsorgsgivende og opdragende rolle i forhold til søskende (parentification).
Eller det kan handle om, at forælderen behandler barnet som et yngre barn og underminerer barnets mulighed for alderssvarende udvikling af selvstændighed og selvbestemmelse (infantilization).
(se fx Garber et al., 2022)
Når der opstår en forstyrrelse af forælder-barn-relationen, får barnet ansvar for forælderen og dennes følelser, og barnet mangler samtidig forælderens støtte til at forstå, håndtere og regulere følelser og behov hos barnet selv. Barnet kan få en oplevelse af, at forælderen ikke tåler adskillelse fra barnet, hvilket kan medvirke til, at barnet undgår adskillelse, og fx viser modstand i forbindelse med at skulle på samvær hos den anden forælder (Garber et al., 2022).
Psykisk sårbarhed og/eller personlighedsforstyrrelse hos en forælder kan i nogle tilfælde være forbundet med, at forælderen har vanskeligt ved at skelne egne følelser og behov fra barnets. Psykisk sårbarhed hos forælderen kan dermed også være en disponerende faktor for, at en rolleforstyrrelse opstår.
Samlivsbrud og konflikt mellem forældre kan også være en udløsende faktor for en rolleforstyrrelse (Van Dijk et al., 2020). Forælderen kan være overvældet af den livsomvæltning og de sårede følelser, som samlivsbruddet potentielt har ført med sig. Og forælderen kan være belastet af en eventuel konflikt mellem forældrene eller overvældet af at stå alene i forældreskabet. Alt dette kan medvirke til, at forælderen overvældes følelsesmæssigt og vil søge følelsesmæssig støtte (Johnston, Walters & Oleson, 2005). Afhængigt af forælderens personlige ressourcer og netværk kan der være risiko for, at forælderen vil søge denne støtte hos barnet.
En rolleforstyrrelse kan opstå som konsekvens af, at forælderen aktivt inddrager og bruger barnet som en støtte, men det kan også opstå snarere, fordi forælderen ikke formår at fratage barnet ansvaret. En oprørt forælder, som er ude af balance, kan skabe utryghed hos barnet, fordi barnet kan opleve det som en trussel mod barnets mulighed for at kunne modtage omsorg fra forælderen. Barnet vil ofte forsøge at regulere forælderens følelser, så forælderen kan blive bedre i stand til at tage vare på barnet (Frafjord et al., 2020). Da sker rolleforstyrrelsen i højere grad som en konsekvens af, at forælderen ikke formår at signalere til barnet, at forælderen kan tage ansvar for sig selv og situationen.