Hvis du vil lave en samvær­s­ord­ning

Jeres barn har ret til begge sine forældre. I har derfor som forældre et fælles ansvar for, at jeres barn har god kontakt til begge forældre, også selv om I er gået fra hinanden.

Som forældre kan I selv aftale, hvordan samværet skal være med jeres fælles barn, og I kan også selv tilrettelægge rammerne og betingelserne. I Familieretshuset kan I få hjælp til at finde frem til en samværsordning, der kommer alle parter til gode. Vi vil altid fokusere på, hvad der er bedst for barnet. Det gælder også, hvis I er uenige, og der skal træffes en afgørelse om samvær.