Hvis I ik­ke er eni­ge om re­gi­stre­ring af med­mo­der­skab

Når to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion (donor), vil den fødende kvinde automatisk blive registreret som barnets mor, mens den anden kvinde kan blive registreret som barnets medmor.

Hvordan fastslås et medmoderskab

Et medmoderskab kan kun fastslås, hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion. Graviditet af anden vej er ikke gyldig, hvis en kvinde skal have medmoderskab.

Hvis du vil have fastslået et medmoderskab, skal proceduren begynde inden selve behandlingen med assisteret reproduktion.

For at kunne fastslå et medmoderskab, skal du give skriftligt samtykke til behandlingen, og det skal være sandsynligt, at barnet er et resultat af den assisterede reproduktion. Du skal være opmærksom på, at samtykket skal gives og foreligge, før selve behandlingen begynder.

Ved brug af kendt donor

Når donoren er kendt. skal donoren give skriftligt samtykke til behandlingen, inden den går i gang.

Desuden skal behandlingen være udført af en autoriseret sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Den kan både være sket i privat eller offentligt regi, men den skal være foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret reproduktion.

Hvad skal I udfylde, inden I går i gang

Inden behandling med assisteret reproduktion går i gang, skal du og din partner udfylde en blanket 9. Vær opmærksom på, at I skal indhente underskrifter fra vitterlighedsvidner.

Når I har udfyldt og underskrevet blanketten, skal den afleveres på behandlingsstedet til det sundhedsfaglige personale, som skal underskrive den og udstede en kopi til jer.

Når I starter en sag om medmoderskab, skal I sende den underskrevne blanket til Familieretshuset.

Når du ikke er gift

Når du ikke er gift, og der er uenighed om registreringen, skal du foruden blanket 8 udfylde morens oplysninger til sagen.

Hvis sagen behandles af Familieretshuset, har du pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets anden forælder.

På denne blanket kan du som mor afgive dine oplysninger til sagen.

Ved opstart af medmoderskabssagen skal I sende de underskrevne blanketter til Familieretshuset.

Behandlingen skal være foretaget af en sundhedsperson

Med sundhedsperson menes en person, som af Sundhedsstyrelsen er autoriseret til at varetage sundhedsfaglige opgaver og funktioner. Dette er b.la. læger, jordemødre i offentlig eller privat regi, herunder sædbanker, vævscentre og fertilitetsklinikker, hvor

Du kan søge anerkendelse af medmoderskab her.

Ansøg nu

Du kan finde blanket 9 her.

Find blanket 9 her