Hvis I ik­ke er eni­ge om at æn­dre for­æl­dre­myn­dig­he­den

Har den ene forælder har forældremyndigheden over barnet alene, og I ikke kan blive enige om at ændre den, kan I søge hjælp i Familieretshuset. Vi vurderer jeres sag og vil forsøge at finde frem til en løsning, I kan leve godt med. Vores arbejde tager udgangspunkt i at finde den bedste løsning for barnet. Første skridt er at skrive en henvendelse til Familieretshuset.

Forløbet

Når I er uenige om forældremyndigheden, vil I i langt de fleste tilfælde blive indkaldt til et møde, hvor vi vil forsøge at finde frem til en fornuftig løsning for alle. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om. Derfor vil vi i første omgang forsøge at hjælpe jer til at blive enige om en løsning.

I Familieretshuset kan I derfor få hjælp til at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn. Det kan være, I er uenige om, hvor barnet skal bo, eller I er i tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden. Vi tilbyder flere former for hjælp.

Børnesagkyndig rådgivning

Børnesagkyndig rådgivning er en hjælp til jer, som ønsker et godt samarbejde til gavn for jeres barn. Rådgivningen tager udgangspunkt i, hvad I har brug. Nogle har brug hjælp til overhovedet at få samarbejdet i gang, mens andre har brug for at tale om, hvad der er bedst for barnet eller om barnets reaktioner i forbindelse med samværet og den nye familiesituation.

Konfliktmægling

Familieretshuset tilbyder konfliktmægling til jer, som selv ønsker at gøre en indsats for at blive enige. Konfliktmægling adskiller sig markant fra andre former for tilbud, da der benyttes en helt særlig metode i mæglingen.

Hvis I ikke kan blive enige

Hvis det ikke ved fælles hjælp lykkes at blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvor barnet skal bo, (kan I bede os om at) sender vi sagen videre til retten. Familieretshuset kan nemlig ikke træffe endelig afgørelse om forældremyndighed og bopæl - det kan kun familieretten.

Når I har fælles forældremyndighed

Fælles forældremyndighed betyder, at I sammen skal tage jer af barnet. I skal desuden være enige om de væsentlige beslutninger. I behøver dog ikke at være enige om det hele. Den forælder, barnet har bopæl hos, bestemmer selv om barnets daglige liv.

Hvem bestemmer?

Hvad skal I være enige om, når I har fælles forældremyndighed? Hvad kan bopælsforælderen* selv bestemme? Hvad kan samværsforælderen** selv bestemme?

Hvem bestemmer
Hvad I skal være enige om, når I har fælles forældremyndighedHvad du som bopælsforælder selv kan bestemmeHvad du som samværsforælder selv kan bestemme
VærgemålDirekte daglig omsorgAfgørelser, der relaterer sig til samvær - direkte omsorg
Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgrebDaginstitutionFritidsaktiviteter
Skolevalg, videreuddannelseFritidsaktiviteter
SkolefritidsordningFlytning indenlands
Risikobetonet fritidsaktivitetSkolepsykolog
Flytning udenlands, herunder flytning til Grønland og FærøerneBørnesagkyndig rådgivning
Navnevalg
Religiøse forhold
Pas

Hvad er vente- og sagsbehandlingstiden?