Be­reg­ning af ind­komst for den, som skal be­ta­le bi­drag

Betalers indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som betaler har bestemmende indflydelse over. Det gælder også selskaber, som betaler indirekte ejer via andre selskaber.

Der gælder særlige regler, hvis betaler har en skattefri indkomst.

Familieretshuset anvender betalers indkomst, før der er fratrukket skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dog fratrækkes udgiften til ATP og rimelige pensionsordninger. Det gælder både obligatoriske og frivillige pensionsordninger.

Familieretshuset tager ikke hensyn til betalers udgifter.